Det lyder mærkeligt, at en bil med to motorer er mere miljøvenlig end en bil med en motor. Men at det forholder sig sådan, viser hybridbilerne, hvor en elmotor og en forbrændingsmotor arbejder side om side i samme bil. Til gengæld har man ret, hvis man synes, at to motorer lyder dyrere end en.


Hybridbilerne har været på banen i 13 år i form af tre generationer Toyota Prius, men nu får teknikken for alvor momentum. De fleste bilkoncerner er på vej med hybridbiler, og samtidig er biltypen under hastig udvikling, så den nu spænder over alt fra ret små hjælpesystemer til noget, der til forveksling ligner en elbil. Målet er i alle tilfælde at skabe en bil, der kan strække de dyrebare dråber til gavn for en bedre økonomi og mest af alt for at mindske udslippet af den klimaskadelige luftart CO2.


Hybridteknikken handler om, at en elmotor af varierende størrelse kan forbedre brændstoføkonomien i en benzin- eller dieselmotor. 


Hybridbilen kan populært sagt opsamle lidt energi, hver gang man bremser eller kører ned ad bakke. Den opsamlede energi omsættes til strøm, der gemmes i et batteri. Når bilen skal sætte i gang eller køre op ad bakke, kan elmotoren hjælpe til ved at køre på strømmen fra batteriet. 


Samspillet mellem to motorer gør det desuden muligt at benytte en mindre benzin- eller dieselmotor end normalt, og det kan spare en hel del brændstof – særligt når man kører i byen, hvor der er mange nedbremsninger og accelerationer. 


I Europa har de første generationer af hybridbiler imidlertid ikke medført de helt store revolutioner, når vi taler om brændstofforbrug og dermed CO2-udslip. Det skyldes, at Europa har satset en hel del på dieseldrift, med gode, lave forbrugstal som en naturlig del af hverdagen. På den baggrund virker hybridbilernes præstationer ikke opsigtsvækkende, og salget har aldrig været særlig stort. 


Sæt bilen i stikkontakten


Hybridbiler med benzinmotorer har da også fra starten været skabt med henblik på det japanske og det amerikanske marked, hvor der ikke findes personbiler, der kører på diesel. Og sammenlignet med almindelige benzinbiler har resultatet for hybridbilerne været opmuntrende. Motor vurderer, at vi herhjemme vil se en tilsvarende udvikling, når dieseldrevne hybridbiler dukker op i de kommende år.


Parallelt med udviklingen af dieseldrevne hybridbiler er en anden og endnu mere interessant version af hybridbilen på vej. Det er en ny type, der vil ændre princippet og gevinsten ved en hybrid fuldstændig. De kaldes opladningshybrider (engelsk: plug-in hybrids) og er nærmest at betragte som en elbil med hjælpemotor.


Udgangspunktet er en „almindelig” hybridbil, der kører på enten benzin eller diesel, men i opladningshybriden er batteriet og elmotoren en hel del større. Batteriet, der lades op fra stikkontakten, er så stort, at det kan levere strøm til bilens elmotor i en grad, så man kan klare de mange småture, som bilister har flest af. 


Skal man køre længere, end batteriet giver mulighed for (typisk 40-60 km), startes en benzin- eller dieselmotor, der så enten trækker bilen fremad som i en normal bil eller blot driver en generator, der løbende kan levere strøm til elmotoren. På den måde kan man kombinere elbilens fordele i form af et noget lavere CO2-udslip med benzinbilens lange rækkevidde. 


Opladningshybriderne får premiere med den eksotiske Fisker Karma, der skulle være klar til december, og i 2011 ser vi formentlig både kinesiske BYD og tyske Opel Ampera komme på banen. I 2012 eller 2013 vil udbuddet vokse hastigt, og Motor har allerede nu haft lejlighed til at køre den kommende Toyota Prius i en version, hvor batteriet kan lades op fra en stikkontakt. 


Af Torben Arent og Søren W. Rasmussen