Fremtidens biler bliver teknisk anderledes end dem, vi har i dag, og den udvikling kommer til at ske vældig hurtigt! 


Dette noget bombastiske udsagn er Motors eget, og begrundelsen for spådommen er, at vi kommer til at opleve en faldende produktion af benzin og diesel, i takt med at efterspørgslen stiger. Samtidig er det politiske pres for at få lagt en dæmper på menneskets udledning af CO2 i kraftig stigning, og allerede nu er transportsektoren udset som et af de indsatsområder, hvor man med politisk handling vil kunne ændre klimapåvirkningen markant. 


Med andre ord går behovet for at finde et alternativ til benzin og diesel hånd i hånd med det politiske ønske om at nedbringe bilernes udslip af CO2. Olien, der ofte kommer fra ustabile stater, skal altså erstattes af andre energikilder, der kan fastholde muligheden for, at vi alle kan køre i bil, samtidig med at miljøbelastningen for den samfundsnyttige biltransport mindskes – eller fjernes helt.


Sverige viser vej


Det er ikke let at pege på den teknologi, der skal tage over, når olien skal udfases. Hidtil har man i Danmark stort set ikke interesseret sig for fremtidens energikilder til transport, og i dag kan man i praksis kun vælge mellem benzin og diesel, når bilerne skal tankes op herhjemme. Det er ellers ikke, fordi man ikke allerede har opfundet andre løsninger. I udlandet er man således en hel del længere fremme, og det er derfor her, vi danskere må lade os inspirere, når fremtidens energikilder skal kortlægges.


Man behøver ikke at rejse særlig langt væk. I Sverige har bilejerne nemlig allerede i dag en lang række alternative muligheder, når der skal købes bil, og når den skal tankes. Ud over benzin og diesel er bioætanol blevet en fast bestanddel af transportens energikilder, og i mange byer kan man vælge at tanke gas på bilen – enten i form af den gas, der stammer fra oliefelterne, eller i form af en særlig biogas, der er kunstigt skabt og dermed fri for udledning af den problematiske CO2.


Også de helt almindelige biler får andre brændstoffer end dem, vi har herhjemme. Selv ældre biler kan nemlig med fordel køre med tilsætning af biobrændstof i den traditionelle benzin eller diesel.


De dyre elbiler


Eldrift er også det helt store håb for fremtidens miljøvenlige biler. Men lige på dette område behøver man ikke at rejse ud af landet for at se den nyeste teknologi. Elbilen er nemlig kun lige ved at forlade sin tilværelse som prototyper hos en lang række af verdens bilproducenter, og sidst vi så noget til de nyeste af slagsen, var netop i København under det store klimatopmøde. 


Elbiler vil uden tvivl dukke op i betydelige mængder i løbet af de kommende år, men det nuværende teknologiske niveau er ikke egnet som efterfølger til de traditionelle biler. Hertil er teknologien både for dyr og for begrænset i sin brugsværdi, ligesom den miljømæssige gevinst ikke er særlig stor, så længe elektriciteten produceres på kul. 


En afart af elbilerne – nemlig de særlige opladningshybrider – vil dog dukke op i stor stil i de kommende år. De kan kombinere de fleste af de teknologier, vi har nævnt her, og den biltype er overordentlig interessant set ud fra både et forbruger- og et miljøsynspunkt.


Afgiften bestemmer udviklingen


Det er egentlig besynderligt, at Danmark ikke allerede nu har taget fat på en udviklingsplan, der minder om det, vi ser i alle de lande, vi plejer at sammenligne os med. Danmark er jo normalt kendt for at gå forrest, når det handler om at udvikle og indføre ny miljøteknologi, og på mange andre områder ser vi staten give store tilskud til tekniske installationer, der kan være med til at begrænse udslippet af CO2.


På bilområdet er det traditionelt provenuet fra de skatter og afgifter, bilisterne lægger ved købet af bilen og ved køb af brændstof, der er afgørende for udviklingen. Den holdning var allerede for 25 år siden med til at dømme gasdriften ude af bilmarkedet, og sidenhen har andre teknologier som biobrændstoffer og biogas været så godt som ikkeeksisterende i Danmark. Dels har afgifterne på brændstoffet gjort det dyrere at køre på alternativ energi, hvis det ikke direkte har været forbudt, dels er registreringsafgiften på bilerne med til at tredoble anskaffelsesprisen på den teknologi, der skal være indbygget i bilerne. 


Det har med andre ord været en blind vej, hver gang energiselskaber eller bilproducenter har søgt at introducere nye miljørigtige teknologier i Danmark. Nabolandenes modeller med tilskud til ny miljøteknologi er herhjemme et ukendt begreb, der er erstattet af afgifter, og så når man ikke særlig langt.


Brint- og elbiler er de eneste områder, hvor man har valgt at afgiftsbegunstige miljøteknologi. Men det er vel at mærke sket på et tidspunkt, hvor der kun har været få elbiler på markedet og i praksis ingen brintbiler. Det sidste kommer der næppe heller de næste mange år, så indtil da står vi over for valget mellem at fortsætte den nuværende udvikling, som om intet var hændt, eller at skifte spor og satse på alternativ energi på samme måde som det, man ser i det øvrige Europa.


Artikelserie om ny energi


I dette nummer af Motor og i de kommende udgaver vil se nærmere på de muligheder, der allerede nu eksisterer, og vi vil også give vores bud på, hvordan fremtidige løsninger kan være indrettet. 


Vi har rejst rundt i Europa og set på de løsninger, der allerede er i spil. Vi har kørt i bilerne med den nye teknologi, og vi har talt med bilfabrikkernes udviklingsafdelinger for at få indsigt i teknologiens fordele og ulemper. Og en konklusion står allerede nu klar: Der er ingen universal her og nu-løsning, der kan redde miljøet og sikre mobiliteten med ét slag. 


Fremtiden bliver meget mere kompleks end den verden, vi kender, men den gode nyhed er også, at vi langt forude kan skimte den helt forureningsfrie bil. Så al den snak, vi for tiden har om biler og miljø, vil forhåbentlig i fremtiden virke lige så fjern og uvedkommende, som at man i bilens barndom diskuterede, om sjælen overhovedet kunne følge med, hvis biler kunne køre hurtigere end 30 km i timen.


Og skulle nogle politikere blive inspireret, er FDM da også klar med et godt råd til, hvordan teknologien kan indføres i praksis.


Af Søren W. Rasmussen og Torben Arent


Foto: Kristian Septimius Krogh m.fl.