At tanke bilen er en trivialitet, de færreste tænker nærmere over, undtagen når priserne pludselig stiger. Men i takt med at bunden af verdens oliereserver kommer hastigt nærmere, og dråberne bliver endnu dyrere, vil den daglige trivialitet langsomt, men sikkert, ændre sig.


Samtidig med at markedskræfterne arbejder, presser klimaproblematikken sig på fra politisk hold. Der stilles krav til bilproducenterne, og de enkelte lande forpligter sig gensidigt til at reducere udledningen af drivhusgasser. Senere i år vil den af regeringen nedsatte Klimakommission barsle med deres bud på, hvordan vi får et fossilfrit Danmark, mens der i vækstfora tales om at gøre Danmark til en grøn vindernation.



Transportsektoren er en central del af både udfordringerne og løsningen. Vi er tvunget til at finde alternativer til olie, og gøres det rigtigt, findes også en del af løsningen på klimaproblemerne. I dette nummer af Motor, se side 42, indledes en artikelserie, der går i dybden med de alternative drivmidler.


Alle taler om en grøn transportsektor, men i realiteten gøres der uendelig lidt. Danmark må tage førstepladsen, når det handler om at indrette den mindst fremsynede bilbeskatning – en effektiv beskatning på flere hundrede procent af miljøteknologi i alt andet end elbiler er topmålet af grønt hykleri.


Men hvordan får vi en grønnere persontransport, der ikke er afhængig af olie? Spørger man eksperter og producenter af morgendagens grønne teknologi, er svaret, at der skal en mangfoldig indsats til. Det står desværre i skærende kontrast til den danske virkelighed. Her i landet er mantraet at investere i kollektiv transport og elbiler. Begge dele vil utvivlsomt blive en vigtig del af løsningen – men langtfra hele løsningen og slet ikke på kortere sigt. Otte ud af ti persontransportkilometer sker i bil, og kul og naturgas udgør tre fjerdedele af energien bag strømmen til morgendagens elbiler.



Danmark er førende i udviklingen af teknologier til produktion af biobrændstoffer, og landene omkring os har i en årrække satset kraftigt på netop biobrændstoffer. Men i Danmark er der ingen støtte til biobrændstoffer i transportsektoren. Halm skal brændes af i et kraftvarmeværk med massivt tilskud – men bruges halmen til at lave bioætanol til bilen, er der ingen støtte at hente. Det er mildest talt uhensigtsmæssigt, da bæredygtige biobrændstoffer de fleste andre steder end lige i Danmark vurderes at være en vigtig del af løsningen nu og i en rum tid frem. Det samme er hybrid- og plug-in-hybridbiler, men også de er uvelkomne i Danmark – mens vi venter på de politisk korrekte elbiler og ikke mindst den grønne strøm, de skal køre på.


FDM tager skarpt afstand fra den politiske skævvridning, der gennem afgiftspolitikken sker af bilteknologi og drivmidler. FDM mener, at målet må være at lave en grøn beskatning, der ikke skal agere smagsdommer, men fremme bæredygtige løsninger uanset teknologiform.