Ambulancernes blinklys, spredte glasskår og forvredne biler efter et voldsomt trafikuheld. Det burde få de øvrige bilister til at sætte farten ned. Hvis man lå der selv, ville man også gerne have mulighed for den bedste og hurtigste hjælp. Men tendensen er, at bilisterne kører alt for stærkt forbi et færdselsuheld. Og de mest hensynsløse vælger endda nødsporet, hvor de risikerer at komme i vejen for en ambulance. 


– Det er jo helt paradoksalt, at folk tager nødsporet, når der er sket en ulykke, da det netop skaber risiko for endnu en ulykke. Men vi ser ved hver eneste ulykke, at folk kører i nødsporet, når der er kø, siger Jørgen Mieritz, der er ambulancechef hos Falck. 


Han har ingen tal for trafikrelaterede arbejdsskader blandt sine medarbejdere, men han er ikke i tvivl om, at bilisterne er blevet værre, og at hans folk er mere udsatte. 


– Bilisterne tager ikke så meget hensyn som tidligere. Folk kører forbi en ulykke med normal hastighed, så redderne må springe for livet. Det sker også tit, at folk råber skældsord eller giver os fingeren, fortæller Jørgen Mieritz. 


Op i det røde felt


De utålmodige bilister skaber ikke kun dårlige arbejdsvilkår og farlige situationer for Falck-redderne. Motor har talt med en vejarbejder, en parkeringsvagt og en delingsfører fra Hjemmeværnets Politikompagni om bilisternes opførsel, og holdningen er generelt den, at bilisterne udviser mindre respekt end tidligere og hurtigere kommer op i det røde felt. 


Den dalende autoritetstro skal ifølge professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet Jørgen Goul Andersen ses som et udtryk for, at danskerne ikke holder sig til lovene og autoriteternes anvisninger så strengt, som man gjorde det tidligere.


– De grove overtrædelser er absolut et mindretalsfænomen. Men som undersøgelser fra Rockwool Fondens Forskningsenhed har vist, er vi blevet mere sydeuropæiske i forhold til f.eks. at gå over for rødt lys. Vi bliver ikke nødvendigvis stående og venter, til der bliver grønt, som reglerne siger. På samme måde er det tilsyneladende også socialt acceptabelt at køre en smule hurtigere end fartbegrænsningerne. Tingene er i varierende grad blevet mere til forhandling, og vi sætter flere spørgsmålstegn ved anvisninger og påbud, forklarer Jørgen Goul Andersen.


Bedre til at løse konflikter


På andre områder er bilisterne dog blevet mindre tolerante over for brud på færdselsreglerne.


– Spirituskørsel er i dag strengt uacceptabelt. Mere end tidligere. Der er ikke noget at forhandle om. Heller ikke når en midaldrende rutineret bilist lusker forsigtigt hjem ad øde veje sent på natten, selvom risikoen objektivt set er uendelig lille.


Man kan dog ikke lægge hele ansvaret på borgernes skuldre, og der skal som bekendt to til at optrappe en konflikt. Flere steder har man derfor haft fordel af at kigge indad og ruste personalet til at tackle tilspidsede situationer.


Det er f.eks. sket hos Center for Parkering i Københavns Kommune, hvor man har fået vendt udviklingen til det bedre. Her er antallet af overfald på parkeringsvagter nede på ca. 30 om året mod flere end 60 i år 2002. Et overfald skal i den forbindelse forstås som både fysiske overgreb og verbale trusler.


– Det er et langt, sejt træk at forbedre situationen, og det er en bred vifte af tiltag, der er med til at få tallet ned. Vi er blevet bedre til at løse konflikter ude på gaden og tale os ud af situationer og efterlade et bedre indtryk. Vi er også blevet bedre til at kommunikere til omverdenen, at vi er der for at skabe fremkommelighed og sikkerhed, forklarer direktør i Center for Parkering Anders Møller.


Men selvom organisationen har arbejdet med selvtilliden og selvopfattelsen, så kan man ikke undgå de sure bilister. Det er jo trods alt de færreste, der ligefrem bliver glade for at få en parkeringsbøde.


– Parkeringsvagterne skal ikke finde sig i alt muligt. Men de må nok finde sig i, at folk måske bliver sure over at skulle betale. Det hører med til jobbet at acceptere, at der er en generel utilfredshed. 


Tekst og foto: Anders Wendt Jensen