Den 23. november 1928 blev Danmarks første lyssignal sat op i krydset mellem Nørre Farimagsgade og Frederiksborggade i København. Motor har tilsyneladende ikke omtalt selve begivenheden dengang, men i et læserbrev trykt i nr. 4, 26. januar 1929, påpeger medlem nr. 6034 følgende:
„Der er som bekendt fra mange Sider blevet klaget over, at de nye Færdselssignaler i København hænger saa højt, at man fra lukkede Vogne har vanskelighed ved at se dem. Fra Politiets Side hævdes der, at Signalapparaterne af Hensyn til Sporvognsledningerne ikke kan hænges lavere. Saa snart jeg hørte Klagerne, tænkte jeg, at man ved Hjælp af en forholdsvis let Anordning med Prismer maatte kunde bøde paa Ulempen. Og nu ser jeg af et amerikansk Tidsskrift, som lige er kommet ind ad Døren, at Amerikanerne allerede har en saadan Anordning. Jeg vedføjer en Gengivelse af det Billede, hvormed artikle