Peugeot 207 1.6 HDI S16
Km-stand: 0
Udgifter denne måned: 0 kr.
■ Det sidste punktum er sat i historien om den Saab 9-5, som Motors læsere i mere end et år har fulgt, fra den blev hentet som brugt i Tyskland, til den blev sat til salg. Bilen fandt en glad ejer i København, som meget passende havde solgt sin gamle Saab 900 for nu at tage hul på et nyt liv med 9-5eren.
Mit ene års ejerskab af Saaben var præget af herlige køreoplevelser og en glæde ved at eje bilen. Men relativt store udgifter til reparation og vedligehold var også med til at tegne billedet, og det gjorde samlet set bekendtskabet til en knap så prisgunstig oplevelse, som det tegnede til, da jeg hentede bilen syd for grænsen.
Bilen måtte sælges til en noget lavere pris end først antaget, og et stenslag i forruden og et serviceeftersyn, der stod for tur, trak yderligere ned.