FDM bliver dagligt spurgt om privatleasing af biler. Derfor deltog FDM-advokat Lennart Fogh i juni i flere informationsmøder om privatleasing i Jylland og på Sjælland. Møderne gav anledning til mange spørgsmål fra tilhørerne. Herunder er de tre mest udbredte bekymringer i forbindelse med leasing:
Kan det betale sig?
Små biler holder prisen bedre end de store biler, hvor restværdien er mere usikker. Så der er en tendens til, at det bedre kan betale sig at lease de dyre biler end de billige.
Er jeg sikret mod uforudsete udgifter?
Du skal kunne forudse dit kørselsbehov i de kommende to til tre år, da det kan blive meget dyrt at afbryde leasingkontrakten undervejs. Desuden kan prisen pr. km, hvis du kører længere, end kontrakten tillader, være rigtig høj. Tænk tilbage på de foregående år, og se, hvordan dit kørselsbehov har været. Sørg for, at priserne er faste i forbindelse med din leasing.
Hvad hvis bilen går i stykker eller er defekt?
Du skal være sikker på, at leasingbilen er garantidækket i hele leasingperioden, og al service bør varetages af leasingselskabet, så du ikke selv kommer til at hænge på store regninger. Du skal også sørge for, at du ikke kommer til at hænge på restgælden. Det er vigtigt at læse kontrakten igennem og ikke gå på kompromis. Købeloven gælder ikke for leasing, så alle dine rettigheder er dem, der står i kontrakten. Du kan altid få FDM til at læse din leasingkontrakt igennem og komme med en vurdering, inden du skriver under.
awj
Læs meget mere om privatleasing på www.fdm.dk/motor




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
Til bilen
Shopping
Seværdigheder
Arrangementer
Restauranter
Overnatning
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik












