Elbil
 med uendelig rækkevidde


Smart at se på, plads til fire voksne og en officiel benzinøkonomi på over 62 km/l. Denne lokkende cocktail bliver virkelighed om to år i form af Opel Ampera, som er en blanding af elbil og benzinbil – en såkaldt opladningshybrid. Ampera bliver formentlig den første masseproducerede af slagsen, men der er ikke tvivl om, at mange andre vil følge.


Opels idé er, at Ampera skal være familiens primære bil – ikke bare en nichebil til bybrug. Renault og Better Place har samme tanke, men her er løsningen batteriskift, hvor Ampera enten får strøm fra en stikkontakt eller genererer den selv.


Opel Ampera vil i det daglige køre lydløst som en almindelig elbil – op til 60 km pr. opladning. Og det sker uden „rækkeviddeangst”, der er et undervurderet problem ved almindelige elbiler. Frygten for at løbe tør for strøm lider man ikke under i Ampera, for den medbringer sit eget elværk. Hvis bilen ikke når frem til en stikkontakt, starter den 1.4-liters benzinmotor og producerer strøm til elmotoren.


Næsten for hurtig


Selv om der er næsten to år til introduktionen, har Motor – som første danske medie – taget plads bag rattet i miljøbilen. Det er ikke den rigtige Ampera, for den findes endnu ikke. Testbilen udgøres af karrosseriet fra Chevrolet Cruze sat oven på den rigtige Voltec-platform. Voltec er Generals Motors navn for teknologien og bruges også i søsterbilen Chevrolet Volt samt i modificeret udgave i Fisker Karma.


Teknikken i vores prototype er ægte, og den er overbevisende. Ampera-bastarden kører umiddelbart som så mange andre elbiler – afslappet, med masser af muskler og med en helt lineær acceleration uden forstyrrelser fra gearskift. Ampera adskiller sig til gengæld fra de fleste elbiler ved at være forrygende hurtig ved hastigheder over 100 km/t. Mindre kunne faktisk have gjort det.


Én ting kan vi desværre ikke prøve i denne omgang: Hvordan bilen er at køre i, efter at strømmen er sluppet op. Den lille benzingenerator, der skal drive en halvstor bil, er umiddelbart opladningshybriders svage punkt. Her må vi indtil videre stole på Opel-ingeniørernes forsikringer: Der er kraft nok. 
Den objektive forklaring er god nok: Benzinmotoren kan levere ca. 56 kW, som bliver til ca. 45 kW brugbar energi i elmotoren. Og 45 kW rækker til topfart på flad vej. Og ved 120 km/t kræves kun 22 kW.


Men generatoren har trods alt ikke muskler til fuld acceleration eller bjergkørsel. Så må man låne, og det gør man hos batteriet, der altid har 30 procent i reserve. Når der atter er fred og ro, kan benzinmotoren lade batteriet op til de 30 procent. Eller bremseenergien kan.


62,5 km/l


Men hvad med støjen fra en generator, der snurrer?


– Ved lav belastning høres det ikke. Ved høj belastning er lyden da hørbar, men godt dæmpet, og hvis man i forvejen kører hurtigt, overdøves lyden til en vis grad af vind- og vejstøj, forklarer en af udviklingsingeniørerne, Andreas Lassota, der gør Motor selskab på Opels testbane Dudenhofen nær Frankfurt.


– Men bilisten skal selvfølgelig vænne sig til, at motorlyden ikke følger bilens hastighed.


Kombinationen af benzin og el giver Ampera en officiel benzinøkonomi på mindst 62,5 km/l og et CO2-tal på maks. 40 gram. Det er en lidt kunstig, men EU-anerkendt størrelse, hvor man tager gennemsnittet af en test på strøm og en test på benzin. Firkantet sagt: det normale forbrugstal divideret med to. Dertil skal så lægges strømmen fra kraftværket, men det tæller ikke med i målingen. Hvor almindelig Ampera bliver i bybilledet i 2012, ved ingen. General Motors – Opels moderselskab – planlægger at fremstille et „antal 10.000er” årligt af både Ampera og Chevrolet Volt til udvalgte markeder over hele kloden. Det er ikke mange. Men al begyndelse er svær - og dyr. Og dette er begyndelsen til en helt ny biltype.


Af Torben Arent