Motor: Hvad er der galt med vores hjerner, siden du ikke mener, de er velegnede til at køre bil?


Kort fortalt er der tre grunde. For det første skaber hjernen et virkelighedsbillede, der er baseret på en hel masse mellemregninger og overspring. Det er den form for billede, der var brug for i stenalderen – f.eks. er vi enormt gode til at se fuglens flugt, men hjernen er ikke skabt til at køre bil med 120 km/t, og derfor har vi en stor risiko for at overse ting, når vi bevæger os i trafikken.


For det andet er vores hjerne bygget op på arvegods af primitive forfædre. Vi har dele af hjernen til fælles med slanger, krybdyr og høns, og de dele har en langt større indflydelse, end vi bryder os om. Det spiller f.eks. ind, når folk kan blive fuldstændig irrationelt vrede i trafikken. Det primitive arvegods gør os farlige i trafikken.


For det tredje er vores stenalderhjerne fra dengang, da der var mange ting, man skulle være bange for. Skygger i natten, ulve, rotter og slanger. Alt det, som vi ryster i bukserne over, men som ikke er nogen reel fare for os. 


Den eneste reelle fare for langt de fleste mennesker i den vestlige verden er jo trafikken. Når man kører på en tosporet landevej med 80 km/t, svarer det til, at man kører ved en afgrund. Kommer man over i den forkerte vejbane, så bliver man smadret. Men det er vores hjerner konstrueret til at være fuldstændig ligeglade med. Vi kører bil uden på nogen måde at være nervøse, og derfor er vi også overmodige og uforsigtige i trafikken.



Hvilken aktivitet distraherer os mest? 


Det er en rigtig dårlig idé at sidde og sms’e, hvor man både har øjnene og opmærksomheden væk fra vejen, og man skal lave noget motorisk, samtidig med at man kommunikerer. Vi har tre til fem spor, vi kan køre simultant inde i vores hjerne, og alt, der f.eks. har at gøre med sms eller samtale, er jo voldsomt skadeligt for vores opmærksomhed. Det logiske vil være at straffe mobiltelefoner i biler på linje med at køre fuld, for det er den samme nedsættelse af trafik-evnerne. 



Selve det at køre bil må også optage noget hjernekapacitet?


Ja, der er ikke ret meget overskud tilbage. Det drejer sig om at have så meget hjernekapacitet fri som overhovedet muligt til at køre sin bil. Når du lærer at køre bil, er du jo ved at dø, første gang du skal lave et venstresving. Der skal geares ned, man skal kigge, blinklyset skal på, og man tænker, at det lærer jeg aldrig. Efterhånden kører mange af de ting på automatikken, men at køre rundt inde i København eller i enhver midtby kræver 100 procent opmærksomhed, hvis det skal gøres ansvarligt. 



Hvorfor går det så godt alligevel, burde der ikke ske mange flere uheld?


Det undrer mig også meget. Mange af de gange, hvor det kunne gå galt, er vi heldige. Man var heldig, at der ikke kom en bil, da man lige kom for langt over i den anden vejbane, fordi man sad og pillede ved GPS’en.



Men spiller dygtighed og vane ikke en rolle?


Nej, det er held. Jo mere rutineret bilist man er, desto mere overskud er der til at koncentrere sig om kørslen. Men der er også større risiko for, at man bruger det overskud til at lave noget andet. En god bilist er en rutineret bilist, der har været udsat for et trafikuheld. De får respekt og et andet forhold til at køre bil. Det samme gør folk, der arbejder på en skadestue.



Hvad vil du opfordre bilisterne til?


De skal tænke på, hvad det egentlig er, de gør. Man kører med 80 km/t i en lille metalkapsel og passerer modkørende med to meters afstand. Hvis bare den ene af parterne er fraværende, er katastrofen en realitet. Og det er jo liv og død, vi snakker om. Til enhver selskabelig sammenkomst vil man kende nogen, der kender nogen, der enten er døde eller er kommet meget alvorligt til skade i et trafikuheld. Så det er en reel risiko. Det er noget, der sker.