Det har været en hård vinter. Ikke mindst for de danske veje, der havde det skidt i forvejen. Kommuner og stat har længe sparet på vedligeholdelsen, og når først overfladen er i dårlig stand, kan vinterens frostsprængninger rigtig få fat – som karies angriber en tand, hvor emaljen er gået i stykker.


Nu betaler trafikanterne prisen i form af meget hullede veje, og selv om der er sat lapper på en stor del, er vejene mange steder stadig ujævne efter de nødtørftige reparationer. Dybe slaghuller udgør et sikkerhedsproblem, når bilister, motorcyklister og cyklister kører ned i hullerne eller pludselig forsøger at undvige dem. Men også det mere usynlige slid forringer trafiksikkerheden.


– Når jævnhed og friktion reduceres, striber slides væk, og vandafledningen fungerer dårligere, bliver vejen også farligere at køre på, påpeger sekretariatschef i Dansk Vejforening Søren Bülow.


Denne nedslidning af vejene er helt uacceptabel, mener FDM.


– Der slides mere på vejene, især fra lastbiler og busser, og når der samtidig bruges færre penge på vedligeholdelse, vil skeletterne vælte ud af skabet efter sådan en vinter, siger lederen af FDMs politiske sekretariat, Torben Lund Kudsk.


– Vi har en klar forventning om, at slidskaderne straks lappes, og at der sker en langsigtet planlægning, så vejenes tilstand forbedres og ikke som nu nedbrydes.


Torben Lund Kudsk understreger, at det er skidt for samfundsøkonomien, når vejene forfalder, samtidig med at bilisterne, der betaler mange milliarder i afgift, har en berettiget forventning om, at vejene både er sikre og har en ordentlig komfort.


Dyrt at være fattig


Det er kostbart for samfundet at opføre sig fattigt. Manglende vedligeholdelse vender nemlig tilbage som en boomerang i form af større regninger til vedligeholdelse og tilbundsgående renoveringer, som når der skal rodbehandling og krone på en tand, hvor plomberne ikke er passet ordentligt.


– Det koster to-tre gange så meget at indhente sådanne skader som løbende at holde vejene ved lige, siger Søren Bülow fra Dansk Vejforening.


Fra 2005 til 2008 er der sket et fald i kommunernes vejvedligeholdelse på ca. én mia. kr. (reguleret for, at de har overtaget mange amtsveje) – et fald på 15-16 procent. Også i 2009 gik det tilbage. For 2010 er der ifølge budgetterne sket en beskeden stigning fra 2,5 til 2,6 mia. kr.


Denne vinter har skønsmæssigt nedbrudt kommunevejene med et sted mellem en halv og to milliarder kr., vurderer Dansk Vejforening, der er lobbyorganisation for en lang række organisationer inden for vejsektoren. Det øger udgifterne til de 70.000 km kommuneveje til endnu mere astronomiske beløb. Afhængigt af opgørelsesmetode anslås det samlede efterslæb – eller gæld – at være omkring 12 mia. kr. 


– Men faktisk ved ingen det rigtigt, og det er det absurde, når samfundet her har en kapital på 200-250 mia. kr. Det er dårlig kapitalpleje, mener Søren Bülow, der siger, at Transportministeriet åbenbart ikke vil sørge for en systematisk gennemgang af kommunevejene, og at kommunerne ikke har råd.


En præcis vurdering samt opstilling af servicemål for vejnettet ville have den fordel, at med sådanne kvalitetskrav kunne borgere have en klarere forventning til, hvilken stand den enkelte kommunes veje og de forskellige vejklasser skal være i.


– Det burde også være en fordel, hvis en bilist kommer galt af sted på grund af en dårligt vedligeholdt vej. Så behøver man måske ikke at diskutere, om der nu var sat et advarselsskilt op mod huller, og det kunne være lettere at få erstatning, hvis kommunen ikke havde overholdt sine egne kvalitetsmål.


Kommunernes Landsforening bringer nu de dårlige kommuneveje ind på Christiansborg. Med udgangspunkt i efterslæbet på 12 mia. kr. vil kommunerne argumentere for, at der de næste mange år skal sættes ekstra penge af til vejvedligeholdelse.


Bedre statsveje på vej


Statens veje, som er på 3.800 km og står for 45 procent af al biltrafik, er også slidte, erkender Vejdirektoratets driftschef, Niels Chr. Skov Nielsen. Men problemet er ikke så stort som hos kommunerne. 


Ganske vist er efterslæbet hos Vejdirektoratet på 2,8 mia. kr., men med den seneste transportaftale er der bevilget 2,7 mia. kr. over de næste fire år – omtrent ligeligt fordelt mellem belægninger og reparationer af broer m.m. Det får bilisterne nu at se i form af ekstra mange asfaltarbejder på motorvejene allerede her fra foråret.


Denne vinters store udgifter til snerydning og saltning får ikke betydning for vejvedligeholdelsen, medmindre der kommer flere dyre vintre i træk. Driftschefen vil ikke male fanden på væggen, når det gælder vinterens angreb på de slidte statsveje.


– Så hurtigt går det heller ikke. Vi forventer ingen kraftig acceleration i nedbrydningen, siger Niels Chr. Skov Nielsen.


Han oplyser, at alle akutte skader burde være repareret nu, og garanterer, at statsvejene er i god sikkerhedstilstand. Imens kæmper kommunernes vejafdelinger fra hus til hus. En del kommuner har den udmærkede service, at man på deres hjemmeside kan udfylde en blanket og anmelde huller i vejene. Så lover kommunerne hurtigt at rykke ud med lappegrejet.


Det gælder bl.a. i Hillerød, hvor der på kort tid i marts kom 80 henvendelser fra bilister og cyklister. Dermed kunne vejafdelingen meget hurtigere end ellers rykke ud og fylde hullerne, inden nogen kom til skade, eller vand unødigt længe sivede ned.


Men det er en lappeløsning.


Af Torben Arent