Brintbiler smager af fremtid, og det er de også – fjern fremtid. Teknikken med at omdanne brint til elektricitet ved „kold forbrænding” virker efterhånden ret stabilt, også i et krævende bilteknisk miljø. Men teknikken er kompliceret og indtil videre særdeles dyr, og spørgsmålet er, om det i forhold til batteridrevne elbiler er at gå over åen efter vand. 


Den mest markante forskel i forhold til en almindelig elbil er, at rækkevidde og optankningstid er omtrent som for en benzinbil. Og så skal man huske, at brint ikke er en energikilde, men en energibærer – ligesom et batteri. Det vil sige, at det kræver energi at fremstille brint. En fordel er dog, at brinten f.eks. kan fremstilles af overskudsstrøm, f.eks. fra vindmøller, når det blæser meget.


En brintbil (med brændselsceller) opleves af føreren som en elbil. Den tekniske forskel er primært, at elektriciteten fremstilles om bord ud fra brinten. Heller ikke i en brintbil er der lokal forurening overhovedet. Det er også muligt at bruge brint direkte i ombyggede benzinmotorer, men det er ikke særlig effektivt.


En række bilproducenter har lovet hinanden at have en lille serieproduktion af brændselscellebiler klar om ca. fem år.