■ En stor, transparent stål- og glaskonstruktion, der mest af alt ligner en frossen tornado, er skudt op lige ved siden af Olympiapark i München. Det er BMW Welt – den sydtyske storbys seneste turistattraktion. 
I bygningens indre, hvor intet er lodret eller symmetrisk, er der restauranter, butikker, mødelokaler og forvredne hvirvelvinde, der omhandler et moderne samfund i bevægelse – altså i BMW-biler til dig og mig.
Med en byggepris på 760 millioner kr. er der tale om et besøgscenter i flagskibsklassen – et imposant showroom, der overordnet handler om mærkevarepleje. Senere i år åbner et nyt BMW Museum, der angiveligt bliver endnu dyrere. Ledelsen forventer det første år op imod en million besøgende – et tal, der totalt distancerer traditionelle kunstgallerier og museer.
BMW Welt er det seneste i rækken af tyske bilfabrikkers hyldest til egne produkt