Brændstoffet til dagens benzin- og dieselbiler stammer langt overvejende fra den mineralske råolie, der pumpes op af undergrunden. Men det er allerede i dag muligt at fremstille flydende brændstof med lignende egenskaber ud fra biologisk materiale, som helt eller delvis kan bruges af dagens benzin- og dieseldrevne biler.


Biobrændstof deles normalt op i første og anden generation, hvor første er destilleret ud fra især sukkerrør, majs, hvede, palmeolie og raps, mens anden generation er en kompleks proces med at omdanne planterester som halm, grene, alger og græs samt animalske affaldsprodukter.


Der er stor forskel på, hvor stor CO2-reduktion de forskellige typer giver – brasilianske sukkerrør er godt, asiatisk palmeolie er noget skidt – men fælles er, at man i princippet kan fremstille det til evig tid. Generelt taler man om CO2-reduktioner på op mod 90 procent.


Dyrkning af energiafgrøder kan lægge pres på naturen, men til gengæld afviser en ny rapport fra International Food Policy Research Institute, at brugen af biobrændstoffer har givet nogen nævneværdig prisstigning på fødevarer.


Herhjemme er der allerede fem procent bioætanol i nogle selskabers almindelige benzin, og inden for halvandet år skal der være 5,75 procent bioindhold i al dansk benzin og diesel. Andre lande er gået længere og sælger ren (85 procent) bioætanol og 30 procent biodiesel.