Ja, vi snakkes ved, hils derhjemme, jeg lægger på nu”, „Fed sang, jeg må lige skrue op”, „Aarh nej, nu tabte Katrine sutten igen”. 


Der er mange ting, der kan distrahere bilkørslen, og for første gang er der nu gennemført en dansk undersøgelse af betydningen af de mange sidespring i forhold til at holde øjne, ører og tanke på trafikken. En tredjedel af tiden bag rattet bruger vi på alt andet end at koncentrere os om bilkørslen og trafikken. Samtidig kan en tredjedel af alle færdselsuheld relateres til uopmærksomhed. 


Distraktion er defineret som midlertidig uopmærksomhed, der er forårsaget af aktiviteter eller begivenheder, der ikke er nødvendige for selve kørslen. Uopmærksomheden er inddelt i fire kategorier – hvis man tænker på noget andet, ser væk fra vejen, slipper rattet eller lytter til andet end trafikken. 
Mange gange er det bevidste handlinger, men indimellem er det også ubevidste. 


– De fleste kender vel den situation, hvor man har øjnene på vejen, men tænker på noget andet end trafikken, og så opfatter man ikke, hvad man ser. Det svarer faktisk til at køre med lukkede øjne, forklarer Mette Møller, seniorforsker på Institut for Transport på Danmarks Tekniske Universitet og medforfatter til rapporten om distraktion i forbindelse med bilkørsel. 


Uvidende og dårlige bilister


Problemet vokser helt naturligt, når flere af sanserne er distraheret. 


– Hvis man både kigger væk og tænker på noget andet, så er det virkelig farligt. For selv om man kigger hurtigt ned på et landkort på sædet og op på vejen og så ned på kortet igen, så er det en illusion, at man kan følge med i trafikken. Man skal kigge på et sted i længere tid for at opfatte, hvad der sker. Hvis man kun kigger flygtigt, så når man ikke at opfatte, at der kommer en cyklist eller en anden bil, forklarer Mette Møller.


Det giver også problemer, hvis den samme sans skal være optaget af flere ting.


– Hvis jeg f.eks. havde denne samtale, hvor jeg skal koncentrere mig om at forklare dig noget kompliceret stof, samtidig med at jeg kørte bil, så ville jeg ikke kunne koncentrere mig fuldt ud om bilkørsel. Det er svært at læse trafikken og forholde sig aktivt til en samtale, da man bruger hjernen til begge dele. Jo mere kompliceret, desto værre.


Uopmærksomhed er en risiko, der ikke har været nok opmærksomhed på tidligere, og folk er ikke klar over den fare, de udsætter sig selv og andre for. 


– Det er urealistisk at tænke sig, at folk slet ikke snakker med passagererne under bilkørslen, men der er helt sikkert et potentiale for forbedring. Folk er oplyste om farerne ved spiritus, for høj fart og kørsel uden sele, men de er ikke klar over, hvor risikabelt det er at være uopmærksom. Det skal bevidstgøres, siger Mette Møller. 


Samtidig har folk svært ved at vurdere, hvornår de er for distraherede til at køre bil. 
– De ting, vi gør tit, synes vi ikke er så farlige. Vi er jo vant til at tale og høre radio i bilen. Men vi er uvidende og dårlige til at vurdere, hvor distraherede vi rent faktisk bliver. 
Når man kører bil, skal man bruge både fødder, hænder og hjerne, så man er faktisk allerede i gang med at multitaske. Alle andre påvirkninger er derfor ekstra forstyrrende – for eksempel hvis man skal koncentrere sig om at snakke eller spise, samtidig med at man kører bil.


– Vi prøver at kompensere ved at sætte farten ned og holde afstand, så vi får lidt ekstra tid til at bremse ned, og derfor ser man indimellem mobilsnakkende bilister, der kører umotiveret langsomt på motorvejen. Men den ekstra afstand til den forankørende er ikke lang nok i forhold til, hvor distraherede vi er, og sammen med den ekstra risiko ved at køre umotiveret langsomt udsætter vi os selv og andre for stor fare, forklarer Mette Møller.


Mobilbrug er underbelyst


Mobiltelefonen har været genstand for meget diskussion i forbindelse med bilkørsel, og undersøgelsen peger i retning af, at der ikke er den store forskel på at tale i håndholdt eller håndfri, men at det derimod er samtalens sværhedsgrad, der afgør, hvor distraheret man bliver. 
Men dokumentationschef hos Rådet for Sikker Trafik, Jesper Sølund, efterlyser mere viden om netop mobilsnak og kørsel. 


– Rapporten bygger bl.a. på en række ældre rapporter, så mobiltelefonen er formentlig farligere, end det umiddelbart fremgår. Teknikken ændrer sig hele tiden, og det bliver f.eks. mere udbredt at læse e-mails på sin mobiltelefon, der i større omfang også får touch-screen. Faren ved dem skal naturligvis også belyses, så der er hele tiden brug for ny forskning, siger Jesper Sølund.


Mens der er forskellige syn på mobilsnak, så er der ikke tvivl om, at man skal holde sig fra at sms’e undervejs. Risikoen for at blive involveret i et uheld stiger 23 gange ved at skrive en sms. 


– Sms har en indlysende høj risiko. Den optager tre af vores sanser. Man skal både kigge på den, bevæge fingeren for at skrive og samtidig tænke over, hvad man skal skrive.


FDM ønsker danske tal


I rapporten er der ikke taget stilling til følelsesmæssig distraktion som f.eks. vrede, glæde og andre længerevarende påvirkninger som træthed, alkohol eller medicin. Desuden bygger meget af rapporten på viden fra udlandet, og det får FDM til at efterlyse danske tal. 


– Vi ved stadig kun meget lidt om sammenhængen mellem ulykker og uopmærksomhed i Danmark. Der er behov for at dykke dybere ned i emnet, så vi kan finde ud af, hvor det er relevant at sætte ind med oplysning og kampagner, siger leder af politisk sekretariat i FDM, Torben Kudsk.


Det vil i sidste ende gavne trafiksikkerheden. 
– Sidste år kom vi igen ned under 300 dræbte i trafikken, men hvis det tal skal blive væsentligt lavere, så bliver vi nødt til at forske mere i uopmærksomhed, og på hvilke måder vi kan ændre bilisternes indgroede mere eller mindre bevidste uvaner. 
Af Anders Wendt Jensen