■ Det årlige bilshow i Californien har givet sig selv en ny begyndelse. Datoen for showet er flyttet fra nytår til begyndelsen af december, så udstillingen ikke ligger klos op ad USAs førende bilmesse i Detroit, og showet vil profilere sig på design. Samtidig har udstillingen, som i år fejrer 100-års-jubilæum, for første gang opnået international status.
Både BMW, Audi, Aston Martin og VW havde valgt at holde verdenspremierer i Los Angeles med henholdsvis X5, TT Road-ster, Vantage Roadster og Tiguan, mens de hjemlige mærker nøjedes med en håndfuld produktionsklare nyheder.
Til gengæld kunne de besøgende beundre eller forundres over en række konceptbiler, hvoraf næsten alle er skabt i Californien, hvor 15 bilmærker har designcentre.
Californien, der er USAs mest bilrige stat, er også den mest miljøbevidste, og det præger biludstillingen. Toyotas hybridbil Pri