■ Den norske el-bilproducent Think Global er ukuelig. Firmaet har siden 1991 haft fire ejere, heriblandt Ford Motor Co., og er gået konkurs to gange.
Men Think, der staver sit navn TH!NK, har ikke givet op. I slutningen af november begyndte serieproduktionen af anden generation Think City, der af udseende minder om den første, men har fået helt ny teknik, inklusive forbedrede batterier og forøget rækkevidde.
Salget begynder i Norge inden sommerferien, og Danmark bliver land nr. to, hvor den el-drevne minibil introduceres. Men inden da skal bilen kollisionstestes.
Den første Think City havde danske underleverandører, bl.a. kom chassisrammen fra Fyn, men denne gang er store globale underleverandører involveret, bl.a. Autoliv, Continental og Bosch. Alle tre har ekspertise inden for sikkerhed.
Desuden skal amerikanske Tesla, der bygger verdens hurtigste el-sportsvogn, lever