Ældre bilister er en trussel i trafikken og er skyld i flere ulykker end andre. Sådan opfatter mange de ældres rolle i trafikken, og statistikken bakker dem umiddelbart op. Men sådan er det ikke i virkelighedn, viser ny forskning fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Universitetets rapport om aldring og bilkørsel slår fast, at ældre ikke er farligere i trafikken, og at det samtidig er vigtigt for ældres livskvalitet at være mobile. Social og fysisk aktivitet vedligeholder nemlig de ældres funktionsevne.


– Det er bedre at være aktiv og kunne transportere sig end at være derhjemme og være passiv. Desuden er det billigere for samfundet, at folk kan bevæge sig og holder sig friske, forklarer professor på DTU Transport, Liisa Hakamies-Blomqvist. 


Rapporten fortæller også, at andelen af befolkningen, der er 65 år eller ældre, vil stige fra knap 15 procent i dag til 25 procent frem til 2030. Desuden stiger andelen af personer med kørekort mest i de høje aldersgrupper. I 1981 havde 40 procent af de 70-74-årige kørekort, mens det tilsvarende tal 25 år senere i 2006 var næsten 80 procent.


Evnen til at køre bil forringes i de fleste tilfælde senere end evnen til at cykle og gå, så derfor er bilkørsel ofte en velegnet form for transport for ældre mennesker. 


Hvornår er du for gammel?


Selv om der findes pensionsalder, mimrekort og aldersgrupper, der får stemplet „ældre”, er det meget individuelt, hvornår alderdommen sætter ind. Der er ingen entydig aldersgrænse, men statistikker viser, at alderdommen starter ved 80-85-års-alderen, da der her er stigning i sygdomme, fysiske mobilitetsproblemer og brug af ekstern hjælp.


Netop fordi der er stor variation i helbred og funktionsniveau hos ældre med samme alder, er der ingen logisk grænse for, hvornår man er for gammel til at køre bil. 


– Det er meget komplekst at bestemme, hvornår folk er gamle. Ud fra et socialt perspektiv er folk gamle, når de går på pension, men biologisk set er der stor forskel på, om man er gammel eller ej. Hvis du tager en gruppe af 30-årige, så er de fysiologisk ret ens, men tager du en gruppe på 70-årige, er der store forskelle, siger Liisa Hakamies-Blomqvist. 


Blandt de sygdomme, der påvirker køreevnen, er bl.a. gigt, hjerte-kar-sygdomme, Parkinsons og demens. Især demens hos ældre er en væsentlig faktor for sikkerheden. 


Statistikken lyver


Kigger man nærmere på ulykkesstatistikkerne, kan man godt frygte, at antallet af uheld vil stige i takt med antallet af ældre bilister. Antallet af ulykker pr. kørte kilometer er nemlig størst blandt de unge og ældre bilister, mens de midaldrende har færrest uheld. Men når det gælder ældre, så lyver statistikken.


– Det giver et skævt billede at opgøre uheldene pr. kilometer. De ældre kører ikke så langt og kører ofte i bytrafik, hvor der er større risiko for uheld. Andre bilister kører lange distancer på motorvej, hvor der ikke sker mange uheld, og på den måde får de en masse bonus-
kilometer i forhold til de ældre, og det snyder statistikken. Sammenligner man bilister i alle aldersgrupper, der udelukkende kører korte ture, er der ikke noget, der viser, at ældre har flere uheld end andre, forklarer Liisa Hakamies-Blomqvist.


En anden grund til, at de ældre ser ud til at have flere ulykker, er, at det som regel kun er, de alvorlige uheld, som politiet bliver inddraget i og derfor optræder i uheldsstatistikkerne. Ældre trafikanter er nemlig mere skrøbelige, og når de bliver involveret i en ulykke, har de større risiko for at blive skadet eller dø.


Føler sig ikke ringe


En fokusgruppeundersøgelse af bilister over 70 år, som Vejdirektoratet har foretaget, viser, at de ældre ikke føler sig som dårligere bilister, blot fordi dåbsattesten er gulnet i kanterne.


– Mange af dem er stadig aktive, er medlem af foreninger og kører til de ting, de skal deltage i. De opfatter ikke sig selv som farlige i trafikken, men derimod som rutinerede bilister, der har mere tolerance og bedre manerer end yngre, der ofte har mindre overskud og kører på marginalerne, forklarer Marlene Rishøj Kjær, civilingeniør i Vejdirektoratet.


Nogle af de ældre fravælger dog bevidst motorvejskørsel, da de føler sig utrygge over farten. Det vigtigste er at køre regelmæssigt og holde køreegenskaberne ved lige. Samtidig er det også op til de pårørende, at rutinen bevares, påpeger Marlene Rishøj Kjær:


– Man kan jo f.eks. give de ældre i familien et kørekursus i fødselsdagsgave eller sørge for, at de får snakket teori med en kørelærer. Det kan være svært, men det er vigtigt, at de ældre får pudset formen af og er fortrolige med egne evner i bilen. 


Else kender sine begrænsninger


En af de ældre, der stadig kører bil og samtidig erkender sine begrænsninger, er Else Ebbesen, der i de snerige vintermåneder har ladet bilen stå. Hun bryder sig ikke om at køre i det vekslende føre, og hendes Skoda Felicia fra 1997 er da også helt begravet i sne, da Motor kommer forbi for at høre om hendes kørevaner.


– Det er nødvendigt at have hjul under fødderne for at komme ud. Tidligere kørte jeg 20.000 km om året, men nu bliver det kun til omkring 5.000. Jeg har droppet de lange ture til den del af familien, der bor i Jylland, og kører primært i lokalområdet og til Hillerød, forklarer den 76-årige bilist, der bor i Fredensborg. 


Da hendes kørekort stod til fornyelse, spurgte hendes børn, om det ikke var tid til at opgive kørekortet og droppe bilen. Hun mente selv, at hun sagtens kunne køre videre. 


– Men tænk nu, hvis de havde ret? siger Else Ebbesen, der ringede til kørelærer Dorte Bagge fra Hillerød, der kørte med hende i tre timer.


– Else klarede det godt. Hun var oppe på mærkerne i forhold til at orientere sig, og hendes reaktioner var rimelig gode. Det er jo vigtigt, at ældre kan følge med i en rundkørsel og tør køre lige så stærkt som de andre trafikanter på motorvejen, ellers kan der opstå farlige situationer, siger Dorte Bagge.


Efter køretimerne blev Else Ebbesens kørekort i øvrigt fornyet uden problemer.


– Min læge sagde: „Gid alle vil tage køretimer som dig”. Hun kan kun kontrollere, om jeg er fysisk frisk og kan høre og se, men hun kan jo ikke se, hvordan jeg kører bil.


Af Anders Wendt Jensen