I 1930erne måtte danske bilister nøjes med at læse om campingferie uden for landets grænser, men i 1950erne blev det igen muligt. Efter mange år med krig og krigsøkonomi stod Europa atter med åbne døre og bød campisterne velkommen.
Det var på den baggrund, at FDM i maj 1950 oprettede et rejsebureau, FDMs Rejsebureau A/S, med en aktiekapital på den svimlende sum af 10.000 kr.
FDM havde sammen med Kongelig Dansk Automobil Klub, KDAK, eneret på at udstede de tolddokumenter, som gjorde det muligt at krydse grænserne, uden at man skulle lægge et depositum hos toldmyndighederne i de lande, man besøgte. Det gav FDM et forspring inden for turismen. Samtidig fik FDM gavn af den øgede velstand i samfundet og de flere ferieuger, som løbende blev indført.
FDMs daværende direktør, Franz Wittig, var inden åbningen blevet kontaktet af en medarbejder, hr. Scot, som ønskede at lede bureauet, hvis det altså blev til noget. Hr. Scot, som egentlig hed Poul Christensen, blev belønnet for sit friske initiativ og fik jobbet.
Bureauet fandt efterhånden sin rette hylde ved at specialisere sig inden for mere individuelle rejser i bil, og mange af FDM travels kunder findes også inden for det segment i dag.
Ingen andre ville arrangere bilrejser
FDMs rejsecenter blev hurtigt kendt for at være specialist i bilister. Ingen andre rejsebureauer ville beskæftige sig med bilrejser p.g.a. det omfattende papirarbejde. I 1960’rne foregik hotelreservationer via post eller telex, så når en kunde f.eks. ønskede at køre til Frankrig med to overnatninger undervejs, tog det mere end én dag at ordne. Og hvis kunden ændrede ruten eller afrejsedagen, måtte man starte helt forfra.
Siden har FDM travel udviklet sig til en af Danmarks største kæder af rejsebureauer med 10 filialer landet over, som sender kunder ud på alt fra rundrejser i USA og storby- og miniferier over eksotiske togrejser og safari til krydstogter på verdens største passagerskibe.
Rejserne sælges også via internettet, og FDM travel er blandt de førende aktører på dette område i Danmark, bl.a. i kraft af de meget store såkaldte inspirationssites om f.eks. Europa, USA/Nordamerika, Australien, Østen og Sydafrika.
Af Ellen Bjerre Koch





Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
Til bilen
Shopping
Seværdigheder
Arrangementer
Restauranter
Overnatning
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik












