Piskesmæld, der er forårsaget eller relateret til en pludselig bøjning af nakken, kan medføre langvarige og invaliderende smerter. Selv om piskesmældsskader ikke er ualmindelige i forbindelse med frontal- og sidekollisioner, ses de oftest ved påkørsler med lav hastighed bagfra.
Piskesmældsskader er vanskelige at diagnosticere, svære at behandle og anslås at koste EU-landene op til 10 mia. euro om året. De mange tilfælde af piskesmældsskader, den smerte, de mange ramte oplever, og de store økonomiske omkostninger for de europæiske lande har fået Euro NCAP til at inddrage en kollision bagfra i testprogrammet.
Mens mekanismerne bag skaderne endnu ikke er helt klare, ved man med sikkerhed, at sædets konstruktion og hovedbeskyttelsessystemerne påvirker risikoen for at pådrage sig en piskesmældsskade. Euro NCAPs testprocedure fremmer derfor de bedste kendte konstruktioner af forsæderne – især opbygningen af hovedstøtterne, hvor lette de er at justere og låse, samt hvordan de er integreret i sædet.
Piskesmældsbedømmelsen er baseret på både de geometriske aspekter af fører/passager-sædet, hovedstøtternes størrelse og form, hvor tæt de sidder på personens hoved, og på hvordan sæde og hovedstøtter klarer sig under selve crashtesten.
Disse dynamiske præstationer bedømmes ved en test, hvor sædet er placeret på en slæde, der bevæges og bremses ved forskellige hastigheder, hvorved der genskabes de kræfter, der menes at føre til piskesmældsskaderne. Piskesmældsbedømmelsen blev inddraget i den generelle bedømmelse af voksen-beskyttelsen i 2009.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik










