Ulykkesmønstret varierer fra land til land i Europa, men omtrent en fjerdedel af de alvorlige/dødelige ulykker sker ved sidekollisioner. Mange af disse skader sker, når en bil kører ind i siden på en anden, eller hvis en bil skrider sidelæns ind i en fast genstand som f.eks. et træ eller en lygtepæl.

For at tilskynde producenterne til at udstyre bilerne med løsninger, der beskytter hovedet, udfører Euro NCAP pæletesten, hvis sådanne sikkerhedsfunktioner findes i bilen. Sideairbags eller airbaggardiner er med til at beskytte hovedet og overkroppen ved at afbøde slaget og ved at forhindre hovedet i at blive presset igennem vinduesåbningen.

I testen bliver bilen kørt sidelæns ind i en fast pæl med 29 km/t. Pælen er ret smal, så den trænger langt ind i siden på bilen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ved en kollision uden en airbag, der beskytter hovedet, kan førerens hoved ramme pælen med så stor kraft, at det forårsager fatale hovedkvæstelser.

Uden hovedbeskyttelse kan pæletesten påføre dukken en kropsbelastningsværdi på 5.000 HIC (Head Injury Criterion). Det er fem gange den belastning, der sandsynliggør en alvorlig hjerneskade. Med hovedbeskyttelse er belastningsværdien nede på 100 til 300 HIC, hvilket er end del under skadereferenceværdien. En sideairbag med hovedbeskyttelse gør det altså muligt at overleve selv en voldsom sidepåkørsel.

Før 2009 tillod Euro NCAP bilproducenterne at udføre en sidekollisionstest for at demonstrere hovedbeskyttelsessystemets effekt, hvis dette var monteret i bilen. Bedømmelsen fokuserede udelukkende på hovedet, og resultatet af testen blev anvendt til at forhøje scoren i MDB-sidekollisionstesten. Siden 2009 er pæletesten blevet obligatorisk, og den inkluderer nu bedømmelser af belastningen på andre vitale dele af kroppen såsom brystkassen og maveregionen.