Siden 2008 har Euro NCAP arbejdet på at fremme installationen af antiudskridningssystemet ESC (Electronic Stability Control) hos alle bilproducenter.

Frem til 2012, hvor ESC bliver obligatorisk i alle nye biler, der bliver solgt i EU, kan hver producent vælge, om de vil gøre systemet tilgængeligt på en model(variant). Derfor varierer det fra land til land og fra bilklasse til bilklasse, om bilerne er udstyret med ESC.

For at fremskynde udbredelsen af ESC har Euro NCAP derfor siden 2009 givet tre ekstra point i kategorien Aktiv sikkerhed, hvis alle varianter af en bilmodel som standard er udstyret med ESC, eller hvis det er et tilvalg for alle varianter, og bilproducenten samtidig forventer at sælge mindst 95 procent af bilerne med ESC som standard. Dette installationskrav øges konstant, og i 2012 vil Euro NCAP kun belønne udstyr, der er standard i alle varianter af modellen.

Hertil kommer, at der indføres en dobbelt undvigemanøvre-test på alle biler, der lever op til ESC-kravene for at se, hvor godt ESC-systemet fungerer i praksis. Bilen får kun ESC-point, hvis den klarer kravene i denne test.

Bilproducenterne og deres underleverandører udfører mange hundrede tests, når de udvikler ESC-systemer til deres bilmodeller. De vil sikre sig, at systemet vil fungere i alle tænkelige tilfælde: forskellig hastighed og vejforhold, og ved forskellige manøvrer og førerrespons.

Hidtil har undersøgelser vist, at biler udstyret med ESC er involveret i færre og mindre alvorlige ulykker end biler uden. Det har dog endnu ikke været muligt at skelne imellem den sikkerhed, forskellige ESC-systemer giver.

Med erfaringerne fra de dynamiske tests fra 2011 og frem arbejder Euro NCAP og dets medlemmer vedvarende på at forbedre ESC-testen og bedømmelsesmetoderne.

Se her, hvordan en ESC-test foregår

Hvordan testes ESC?

ESC-systemerne bedømmes ud fra en serie af tests, hvor rat og udskridning kan analyseres samtidig. Disse dobbelt undvigemanøvre-tests og er baseret på en virkelig dobbelt vejbaneskift-manøvre. Det sker ved 80 km/t., hvor rattet pludselig drejes op til 270 grader.

For at klare testen skal bilen leve op til tre kriterier. Det første er sideforskydning, som skal være mindst 1,83 meter. Med andre ord skal sideforskydningen være stor nok til faktisk at skifte vejbane, som om man vil undgå et objekt i ens egen vejbane. Men efter styremanøvren skal bilen fortsat være stabil.

Dette bekræftes herefter af to andre kriterier, der fastsætter udskridningshastigheden. Den må kun være en lille procentdel af den maksimale udskridningshastighed under styremanøvren, så det sikres, at bilen kommer på ret kurs, når bilen er rettet op.