Mens de store familiebiler som Ford Mondeo, Opel Insignia, Peugeot 508 og VW Passat er blevet alt for dyre for mange danskere, er de lidt mindre biler i den såkaldte Golf-klasse blevet mere og mere interessante. Det sker, ikke mindst fordi de mindre biler samtidig er vokset, så de pladsmæssigt modsvarer det, man for bare nogle få år siden fik i de lidt større biler. 


Men det er ikke kun pladsforholdene, der er øget. Også konkurrencen er skærpet, og de fire biler i denne gruppetest befinder sig således i et marked, hvor kampen om kunderne er benhård, og hvor både teknologien og komfortudstyret har bevæget sig op på et niveau, der er blandt det bedste, man kan få.


Vi har udpeget fire af de mest interessante biler på markedet netop nu, og vi har sammenlignet dem på en lang række p