Traditionelt er Peugeot billigere end VW, hvilket også er tilfældet i denne test. Men hvor man normalt må regne med, at de samlede driftsomkostninger stiger i takt med indkøbsprisen, er denne VW Polo en af undtagelserne. Selv om den er omkring 15.000 kr. dyrere end den tilsvarende Peugeot 207, er de direkte driftsomkostninger og værditabet noget lavere. Det påvirker den samlede økonomi så meget, at Polo tager det første stik hjem, allerede inden tændingsnøglerne er drejet.
Peugeot 207 er dog ikke slået ud, for den populære franskmand er ikke uden grund kørt direkte ind i danskernes hjerter, i et omfang der altid har holdt bilen i toppen af salgsstatistikken. Og i denne nye årgang er bilen klar til at kæmpe mod både Polo og de andre gode biler i denne klasse med fornyede kræfter.
Særligt bilens glimrende pladsforhold ved forsæderne er med til at gøre 207 populær