De nyeste småbiler er bedre end deres rygte. Det viser denne gruppetest, hvor Motor har sat fokus på fire af de mest solgte biler i den helt lille klasse, der udgør 44 procent af nyvognssalget. Eller skulle vi sige seks af de mest solgte. Den ene af de fire er nemlig en trillingesøster, som repræsenterer trioen Citroën C1, Peugeot 107 og Toyota Aygo, der alle bygges på en fælles fabrik i Tjekkiet. Det er Peugeot 107, der indgår i testen, men vi tegner naturligvis også et portræt af de to andre. 
De øvrige biler er den helt nye Ford Ka, der er en slags søsterbil til Fiat 500. Ford Ka bygges på Fiats fabrik i Polen. Forvirret? Så bare vent: Den tredje bil i testen er Hyundai i10. Den er en slags søsterbil til den fjerde bil i feltet, Kia Picanto. Men mens Kia bygges i Sydkorea, skal vi til Indien for at finde i10-fabrikken. 
Testbilerne er valgt ud fra de kriterier, at