Meriva er meget andet end de sjove bagdøre, men for at få den sag på plads med det samme er det her, vi begynder: For Meriva er i sin anden generation blevet en bil, der skiller sig markant ud fra alle andre, når vi ser på adgangen til kabinen. Bagdørene er hængslet i bagkanten og åbner derfor den anden vej, end man er vant til. Og både for- og bagdøre åbner i en vinkel på næsten 90 grader, så dørene kan stå nærmest vinkelret ud fra bilen. Det giver fremragende adgangsforhold til kabinen, og det gør det let for voksne at hjælpe børn ind i bilen og hjælpe med at spænde dem fast.
Ulempen er, at der skal være god plads omkring bilen, før man kan udnytte dørenes egenskaber fuldt ud. Ved en snæver parkering på supermarkedernes diminutive parkeringspladser, som der desværre bliver flere og flere af, kan det ende i en lidt komisk situation, hvis man stiger ud fra