Det er ikke mange opkald, FDMs tekniske afdeling får fra utilfredse Astra-ejere. Og de få, der har været, har primært været klager over en ruskende kobling, men det er aftaget de seneste år. 
Kvaliteten af den tredje generation Opel Astra, kaldet generation H blandt entusiaster og fagfolk, er i top. Især rustbeskyttelsen er vellykket, og der er heller ikke mange fejl at spore på undervognen eller elanlægget.
Det, der gør Astra interessant på markedet for tiden, er de lave priser på brugte biler. Men det er også en god idé at vælge den rigtige variant, så det er nemmere at sælge bilen igen. Her er stationcarudgaven kaldet Wagon klart den mest eftertragtede, tredørsversionen GTC er upraktisk og har dårligt udsyn, og femdørsversionen har fornuftigt med plads i kabinen, men bagagerumsadgangen er både høj og smal. Derfor er stationcaren det sikre valg. 


ESC i