Med hele 70 varianter af den nye Nissan Qashqai er risikoen for fejlkøb stor, da den danske importør uforståeligt nok markedsfører flere udgaver af dieselversionerne uden partikelfilter. Vi har dog fundet frem til en udmærket kombination: Renaults lille dieselmotor og topudstyrsniveauet, Tekna. Det giver tilsammen en yderst velkørende bil med et fornuftigt afsæt og et pænt udstyrsniveau. 
Man sidder fremragende i bilen, der er en del højere end mere almindelige biltyper. Bilens størrelse taget i betragtning kunne man tro, at også bagsædepladsen er enorm, men det er den ikke. Bagagerummet er derimod dejlig praktisk og rummer 410 liter. Denne version må trække 1.200 kg på krogen, mens den 73.000 kr. dyrere toliters-dieseludgave med 150 hk må trække 1.400 kg. swr