Fra primitive selvbyggerbiler over ombyggede fabriksbiler er vi med Nissan Leaf nået til de „ægte” elbiler. Biler, der fra start har været udviklet som elbil. 


Motor kørte allerede i Nissan Leaf for et års tid siden (Motor nr. 10/2010), og vi har tidligere omtalt modellen i detaljer. Jordskælvet i Japan har siden forsinket den danske introduktion, men nu er den her, og bestiller man en bil nu, kan den leveres lige efter nytår.


Nissan Leaf er en fempersonersbil i Golf-klassen med et rimeligt bagagerum og dermed en god brugsværdi. Den koster lige under 300.000 kr., og det er ikke billigt, men på niveau med mange andre biler i samme størrelse. Man skal dog huske, at prisen er helt fri for danske afgifter – ellers ville prisen have været tæt på 600.000 kr. og dermed helt ude af ma