Ingen andre modeller fra Mercedes-Benz har nogensinde gennemgået så mange og så store ændringer, som tilfældet er med den nye B-klasse. Der er således stort set intet tilbage af den gamle, og det har medført et helt nyt karrosseri, helt nye motorer, helt nye gearkasser og ikke mindst helt nye sikkerhedssystemer.

Men for mange bilkøbere er det nok prisen, der er den mest bemærkelsesværdige nyhed. For hvor en B-klasse for få år siden kostede noget nær en halv million, så koster den billigste udgave nu kun godt 350.000 kr. Det er en god pris og langt fra den liga, det tyske luksusmærke ellers har befundet sig i.

Størrelsesmæssigt er bilen at sammenligne med f.eks. VW Golf Plus, men prisen lukker også op for en sammenligning med livsstilsbiler som f.eks. Audi A3 Sportback eller BMW X1