■ Den nye Kia Ceed er første koreanske bil, der er produceret i EU. Fabrikken er beliggende i Slovakiet, og dertil sendes en lind strøm af komponenter fra det meste af Europa. Det er altså en europæisk bil, der fra starten er skabt til det europæiske marked, og som lever op til de grundlæggende krav, vi stiller til nye biler: Høj grad af sikkerhed og gode, sikre køreegenskaber med bl.a. ESP som standard. 
Men Ceed kan en ting, som ingen andre i Europa kan præstere: Bilen sælges med en syvårig garanti, som dækker hele bilen. Syv års garanti er helt usædvanligt og i sig selv en egenskab, der bør få enhver, der skal købe ny bil i den kommende periode, til at slå et smut forbi den nærmeste Kia-forhandler. Her er noget, vi ikke har set før.

Kia Ceed er en femdørsbil med en størrelse, der minder om det, vi finder i en Peugeot 307 eller en Toyota Corolla – men a