■ Audi A6 hedder Avant, når der er tale om en stationcar. Det er en meget flot og praktisk indrettet bil med en stor grad af kvalitet i alle detaljer. Den fås i flere udgaver fra mindste V6-motor på 2.4-liter til små 600.000 kr. over denne testede udgave til topmodellen, som må siges at være versionen med en 4.2-liters V8-motor til langt over 1.2 mio. kr.
Med denne 3.2-liters V6-motor er der et mægtig fint forhold mellem bilens størrelse og motorens præstationer. Den kan køres glidende, og den kan tage fat, hvis man ønsker det. Dermed bliver køreoplevelsen markant bedre end i 2.4. Når vi alligevel peger på dén som et bedre køb, hænger det sammen med, at netop 2.4 er hele 220.000 kr. billigere end 3.2.
Vores testbil havde en sjælden kombination af det permanente firehjulstræk Quattro og automatgear. Det er en kombination, – som Audi stadig er en af de få, de