Selv her 15 år efter at den kom frem, er der noget frækt i forlygtekrogen på en Peugeot 406. Den fremstår både charmerende og med et tilpas stramt design til, at mænd sagtens kan se sig selv bag rattet. 
406 har gode køreegenskaber og komfort med en snert af sport, og den bil, vi prøver, har en to-liters motor, hvilket også giver bilen et ekstra pift. Men de fleste biler på brugtbilmarkedet har en 1.8-liters motor, som har rigelig med kræfter og passer godt til bilen.
Peugeot har godt fat i rustbeskyttelsen, men alligevel bør karrosseriet gås efter. For selvom den ruster mindre end andre biler, er den ikke rustfri. Det er i det hele taget en god idé at prøve bilen godt efter. Nogle funktionstest kan du selv foretage – f.eks. eventuelle elruder, varme i sæderne og varme i bagruden. 
Men man bør få en modelkendt mekaniker eller et testcenter til at gennemgå bilen