Hidtil har billige, små biler klaret det daglige kørselsbehov for Susanne Sørensen og Michael Hvass. Men med en lille på vej er det blevet tid til at erstatte den ene af deres to biler. Det er ikke kun for at få mere plads – de har nemlig også et ønske om at købe en mere sikker bil. 
Susanne har ved at holde sig til biler til under 50.000 kr., ved at sørge for billige reparationer og ved at have en let speederfod hidtil haft bil for billige penge. Og det med at købe billige biler ligger dybt i hende, for hun er ikke meget for et højt værditab. Hun vægter også god brændstoføkonomi højt for at skade miljøet mindst muligt. Michael er også bevidst om prisen, men er ikke helt så prisforskrækket. Han kan også se en fordel i at betale mere for en dieselbil for at spare på brændstofregningen. 
Bilen vil blive brugt hver dag på en tur, der varer mellem 45 minutter