Hidtil har Michael Refskou Poulsen kun haft ni km til sit arbejde fra hjemmet i Lystrup, hvilket har været perfekt til den daglige motion på cyklen. Men nu har Michael 30 km til arbejde ... 


Familien har i forvejen en Volvo V50, som de er meget glade for, men den bruger hustruen Betina i hverdagen. Derfor er det blevet tid til at købe en rigtig pendlermaskine. Det er en beslutning, som familien har trukket så længe som muligt, for som Michael pointerer, så vil det blive svært at undvære bilen, når man først har købt den. 


I første omgang havde Michael og Betina sat et budgetloft på 60.000 kr. Men der er også et ønske om, at bilen skal have en fornuftig sikkerhed, og så vil de gerne beholde bilen over så lang en periode, at det kan betale sig. Derfor er de også interesserede i a