Vi har med jævne mellemrum talt om elbiler de seneste år, og Motor har både set og prøvet forskellige modeller, der enten som prototyper eller som forseriebiler har givet et billede af, hvad der venter os. Nu er næste skridt taget, og Motor har som første danske bilblad kørt to af de helt færdige produktionsbiler, der er helt magen til dem, man får, hvis man bestiller en elbil nu.
Og det ser faktisk lovende ud. Kvaliteten på materialer, samlinger og kabine er på niveau med det, vi kender fra almindelige biler, og når man sidder bag rattet og træder på speederen, dukker der en oplevelse op, som i stor grad giver anledning til et smil. Det er ikke dårligt!
Nu har vi også fået priserne på bilerne, og det ser ud, som om elbilerne har fundet et naturligt leje mellem 275.000 og 325.000 kr. Det er vel at mærke uden registreringsafgift, men den fordel kan elbilerne nyde g