Hvorfor Citroën skulle opkalde deres multivogn efter en af sidste årtusindes største kunstnere, står hen i det uvisse. Man kunne sige, at bilen er lidt af en multikunstner, men Xsara med tilnavnet Picasso er langtfra så visionær, inspirerende eller provokerende, som Pablo var.
Til gengæld er det en bil, der fungerer rigtig godt i hverdagen for de familier, der har brug for god plads til tre på bagsædet, og hvor pengepungen ikke er til en ny bil. Der er mange praktiske facetter – som de tre individuelle bagsæder, der kan tages ud enkeltvis, de mange små gemmerum i vognbunden og det store bagagerum på 550 liter, som kan rumme en storfamilies feriebagage. 


Utilfredse ejere


Xsara Picasso er en komfortabel rejsevogn, både fordi affjedringen er umiskendelig duvende citroënsk, og fordi alle passagerer sidder godt i sæderne og kan nyde udsigten igennem de store v