Det er ikke kun familier med fem børn, der drømmer om store biler med plads til syv. Ønsket om at kunne tage skolekammerater, en del af sportsholdet eller noget mere af familien med på tur er også blevet udbredt blandt mange mindre børnerige familier. Biler med syv pladser er blevet en hel livsstil.
Den tendens har særligt de tre franske bilproducenter bidt mærke i, og både Citroën, Peugeot og Renault er derfor på markedet med det, vi ikke tøver med at kalde verdens bedste syvpersoners livsstilsbiler.
Konceptet er ens i bilerne og går i korthed ud på, at der forrest er to separate „kaptajnsstole” til dem, der har været heldige at få række 1. På række 2 er der monteret tre separate stole, der kan længdeforskydes, og hvor ryglænets hældning kan indstilles trinløst. De kan foldes sammen, vippes op og endda tages helt ud, hvis man får lyst til det. Der er fly