Det er Frankrig, Japan, Tyskland og England, der har lagt land til produktionen af de fire nye stationcars i denne gruppetest. Og der er faktisk kulturrelaterede forskelle bilerne imellem – ud over de tekniske variationer man altid kan finde. 
Vi har denne gang valgt at se nærmere på versionerne med dieselmotor, dog ikke de mest kraftige. Dermed har det været muligt at holde prisen „nede” på omkring 400.000 kr. Det er mange penge, men alle bilerne findes faktisk i langt dyrere versioner.
Citroën C5 byder med sin stationcar på god plads pakket ind i spændende linjer og forsynet med en undervogn, hvor affjedringen er baseret på væske og luft under tryk i stedet for de mere traditionelle stålfjedre. 
Mazda 6 kom sidste år i en helt ny version. I stationcarudgaven møder man en yderst velkørende bil, der tilmed er forsynet med en helt ny 2.2-liters dieselmotor med ma