Familieflytterne Citroën Berlingo/Peugeot Partner skiller vandene hos bilkøberne. Netop den pladsvenlige kasseform og de praktiske sidde- og adgangsforhold, som tilhængerne holder af, giver hos andre bilejere stemplet „duer ikke” – især mænd.
Berlingo/Partner kan og forsøger ikke at skjule, at de startede livet som varebiler og herefter blev lavet om til personbiler. Det giver et meget rummeligt karrosseri og en kørestilling, som minder mere om lastvogn end om personvogn. 
Den oprette kørestilling kan være lidt akavet i forhold til andre biler, men er meget behagelig for dem, der døjer med rygproblemer. Her er Berlingo/Partner også fortræffelig, fordi adgangsforholdene er så gode på forsæderne. 
Køreegenskaberne er der ikke meget varevogn over. For selvom den ligner en formindsket flyttevogn, så kører den både komfortabelt og ganske dynamisk. Berlingo/Partn