BMW har lang tradition for at lave åbne biler, men det er først med den seneste generation af 3-serien, at taget er blevet af klaptagstypen. Selve taget er tredelt, og det folder fuldautomatisk op og ned på kort tid. Taget er af aluminium, og når det er oppe, er der dejlig ro i bilen – omtrent på samme niveau som i en coupé.
Med taget nede kan man selv afgøre mængden af frisk luft. Fra en enkelt knap kan man køre alle sideruderne ned, og så er der lagt op til herlig, afslappende promenadekørsel med hastigheder op til 80 km/t. 
Ved motorvejskørsel køres alle ruder op, og en læskærm monteret over bagsædet giver vind-ro ved forsæderne. Det er herlig cabriolet-kørsel på første klasse.
Designet er mere end vellykket, og uanset om taget er oppe eller nede, er der tale om en meget smuk bil. Det er flot gjort, for man ser ofte cabrioleter, som har fået en noget tung