Har du selv sat din bil til salg på nettet eller i Den Blå Avis, kan du risikere at blive kontaktet af forhandlere eller bilmæglere, der tilbyder at sælge bilen for dig, hvis du vil betale et salær for det. Overvej det nøje. Der kan være tale om, at de pågældende overtræder markedsføringsloven og dørsalgsloven ved disse henvendelser om bilsalg.
Sælg ikke bilen i kommission
Hvis du lader en bilforhandler sælge din bil på dine vegne, kaldes den type handel for kommissions- eller anvisningssalg. Hvis du overvejer at sælge bilen i kommission, opfordrer FDM dig til at FDM Rådgivning inden. Du skal være klar over, at du hæfter i forhold til køberen for fejl og mangler ved bilen, mens forhandleren tager sig godt betalt for sin ulejlighed uden at forpligte sig. FDM vil generelt fraråde denne type salg.
Skrotning af bilen
Lykkes det ikke at sælge bilen, eller er den udslidt, kan den skrottes. Hvis du ønsker at skrotte bilen, skal du henvende dig til en autoophugger. Når du afleverer bilen til autoophuggeren, skal du medbringe registreringsattesten. Det er en fordel selv at afmelde bilen og aflevere nummerpladerne til SKAT selv, da du derved kan slippe for at betale autoophuggeren gebyr for det. Husk at medbringe dokumentation for, hvornår bilen er afmeldt. Hvis bilen er afmeldt i perioden 1. juli 2000 til og med 30. juni 2002 modtager du 1500 kr. for bilen. Har du afmeldt bilen efter d. 30. juni 2002 modtager du 1750 kr. Der udbetales ikke penge for biler, der er afmeldt før d. 1. juli 2000. Læs mere om skrotning.
Bilsalg på auktion
Bilsalg kan også foregå via bilauktion. Enten en bilauktion, hvor du har mulighed for at være til stede eller en online bilauktion, der foregår via internettet . Du kan for eksempel sælge din bil på en online bilauktion, hvor over 1000 forhandlere kan byde på din bil. Det giver ofte en bedre pris end hos den enkelte forhandler. Det er dog ikke ukompliceret, at sælge via en bilauktion. Bilauktioner er først for fremmest for professionelle og folk, der har forstand på brugte biler og et lige så stort kendskab til bilpriser og de særlige forhold, der gælder ved bilauktioner.
Læs mere om bilauktioner på FDMs hjemmeside inden du beslutter dig.




Billig autohjælp
Godt billån
Rabat på test og bilsyn
Fordelagtig forsikring
Teknisk og juridisk rådgivning
Bladet Motor
Rabat på campingpladser
FDM forbehold
FDM mastercard
Camping
FDM travel
Køreteknik og motorsport
Netbutik




















