Vi har lavet en kort opdeling i 3 grupper: Fabriksmonteret autoudstyr, originalt eftermonteret autoudstyr, og biltilbehør generelt.

Fabriksmonteret autoudstyr

Fabriksmonteret udstyr er udstyr, der kan bestilles i forbindelse med køb af ny bil. Det er udstyr, som man vælger sammen med sælgeren, sådan at det kan nå at blive sat på bilen, inden den forlader fabrikken. Denne type udstyr er ofte at fortrække, da det er tilpasset bilen 100% og dermed også falder ind under bilens nyvognsgaranti. Det er også her, at visse former for sikkerhedsudstyr og tilbehør skal vælges, netop fordi det ikke kan eftermonteres, når bilen er samlet færdig. F.eks. antallet af airbags, Esc, reguleret partikelfilter osv. Ofte vælger forhandlerne at have det som pakkeløsninger for at friste med lidt ekstra. Så spørg altid om priser på de enkelte dele for selv at kunne vælge til og fra. Det fabriksmonterede udstyr er jo ofte dyrt, da man jo får lov til at betale afgift af det sammen med bilen.

Originalt eftermonteret autoudstyr

Originalt eftermonteret autoudstyr er udstyr, som forhandleren selv kan eftermontere til netop denne biltype. Udstyret monteres efter bilen er indregistreret og er derfor ofte billigere i forhold til det fabriksmonterede. Det eftermonterede udstyr kræver ofte indgreb i bilen, og at den skilles ad. Dette er ikke altid ligeså velfungerende og veltilpasset, som det fra fabrik. Det kan feks være anhængertræk, fartpilot, alufælge osv.

Biltilbehør generelt

Biltilbehør generelt er en omfangsrig forretning her i landet. Mængden muligheder er uendelig, og man kan kun her lave en generel vejledning til, hvad man skal være opmærksom på.

Generelt må man sælge alt autoudstyr til biler, om det er ulovligt eller ej. Det er nemlig først idet øjeblik, det sidder på bilen, at man skal leve op til færdselsstyrelsens detailforskrifter. Så det er meget vigtigt på forhånd at undersøge om produktet kan godkendes til syn. Mange tror feks fejlagtigt at blot produktet er Tüv godkendt, er det i orden at montere. Hvis man er tvivl, kan man altid kontakte FDM Rådgivning eller FDM Testcentrerne for vejledning.

Kontakt FDM Rådgivning for medlemmer