Medlemskab + vejhjælp og førstehjælpstaske

Få tryghed på vejen med FDM vejhjælp til en fordelagtig medlemspris

Gode råd om bilvask

Vaskehallen

Når bilen skal i vaskehallen, er der ingen grund til at spilde penge på de dyre vaske. Vælg altid den billigste vask, som er en god overfladevask. Skal bilen være ordentlig ren, kræver det vask med slange og børste.

Der er ingen grund til at vælge de dyre vaske, når bilen skal i vaskehallen. Vælg altid den billigste vask – bilen bliver alligevel ikke renere af at vælge en dyrere udgave. De kritiske steder som f.eks. bilens kanter, typisk langs panelkanter, dørkanter og i skærmkasserne, bliver ikke rene af bilvaskautomaterne. Her skal der håndkraft til, og bruges både slange og blød børste. Brug derfor hellere pengene på en god blød børste og autoshampoo.

Når du vælger vaskehal, kan det godt betale sig, at tjekke standen af selve vaskehallen. Er børsterne meget slidte eller er vaskehallen meget beskidt, så bør du vælge en anden vaskehal i bedre stand.

Bilvask slider 

En del bilister vasker bilen så ofte, at det slider unødigt på lakken. Hyppig bilvask belaster også miljøet. Det er rigeligt at vaske bilen en gang om måneden og heraf bør to til fire gange om året være ved håndkraft. Ved bilvask i vaskehal er vandforbruget typisk mindre end ved håndvask. Desuden er der mere kontrol over spildevandet ved vask i vaskemaskine.Når bilen skal i vaskehallen, er der ingen grund til at vælge hverken voks eller lakforsegler. Det kommer alligevel ikke ind i krogene, hvor der virkelig er behov for det. En grundig lakforsegling skal i stedet ske med håndkraft, mindst en gang om året.

Undervognsvask klares med slange

Maskinvask er godt til at tage overfladesnavs, men du skal være opmærksom på, at bilen kun bliver pæn, ikke ren. Vaskehallernes undervognsvask kan roligt droppes, da bilens undervogn alligevel ikke bliver ordentligt ren. Vil du have en ren undervogn og hjulkapsler, så skal du i stedet spule bilen med en vandslange. Snavs i kanterne får lakken til at nedbrydes, og det gør, at bilen ruster. Når bilen skal håndvaskes, er det vigtigt, at du anvender en blød børste. Det handler ikke om at trykke hårdt, men derimod bruge den rigtige børste og rigeligt med vand.

FDM's vaskeråd 

  • Vælg altid den billigste vask og spar undervognsvasken væk.
  • Afsæt en time til at vaske bilen ved håndkraft 2-4 gange om året.
  • Det er nok at vaske bilen en gang om måneden
  • Anskaf en blød børste – helst langskaftet, så du undgår at trykke for hårdt
  • Brug autoshampoo til bilen
  • Lakforsegling skal ske ved håndkraft en gang om året – vaskehallens forsegler kommer ikke ind i krogene
  • En klud er god til at tørre bilen med efter vasken
  • Overvej at håndvaske bilen på de såkaldte puslepladser med miljøsikret afløb

Hvis der sker skade i vaskehallen

Selvom du kan bevise, at din bil er blevet skadet, mens den er blevet vasket i en vaskehal, er det svært at få erstatning. Det skyldes, at vaskehallens ejer som udgangspunkt kun er ansvarlig for skader der skyldes manglende vedligeholdelse af vaskeanlægget eller en defekt ved anlægget.Læs mere om, hvordan du skal forholde dig, hvis du får en skade på bilen i en vaskehal.

LÆS OGSÅ: Skade på bilen i vaskehallen

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

Rediger
 |  Skrevet af: John Street
Quoting: Brian Mansfeldt Jørgensen
#5Kan også anbefale microfiberklude (falckmanden).... ;-)
Rediger
 |  Skrevet af: Debbie Hedegaard
Quoting: Dennis Fuchs
#4Kære Dennis Fuchs

Tak for din kommentar.

Som medlem af FDM har du mulighed for at få rådgivning af vores tekniske og juridiske eksperter. Du kan skrive til Rådgivningen her:

http://www.fdm.dk/kontakt/kontakt-fdm-raadgivning

Jeg vil bede dig sende din forespørgsel her, så vi kan sikre, at du kommer i dialog med rette eksperter. Ligesom vi efterfølgende også har mulighed for at finde frem til din forespørgsel ved anden lejlighed.

Med venlig hilsen

Debbie Hedegaard
Webredaktør
Rediger
 |  Skrevet af: Dennis Fuchs
#3Jeg bor i lejlighed og parkerer derfor på offentlig P-plads. Er det i grunden lovligt at vaske bilen på offentlige arealer??? ( vil nemlig helst undgå vaskehallen ;0) )
Rediger
 |  Skrevet af: Ida Marie Hertz-Holm
Quoting: Brian Mansfeldt Jørgensen
#2Hej Brian,

Vi har fjernet dit eksterne link i din kommentar, da vores retninglinjer for brugerkommentarer ikke tillader eksterne links.

Mvh, FDM Admin
Rediger
 |  Skrevet af: Brian Mansfeldt...
#1Vaskeskind ? Lever i i 1990 ? - prøv i stedet nogle gode microfiberklude.

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr
VIND
MED FDM

TEST OG VIND

Er du en fremtidssikret bilist?

LÆS MERE
Gavekort 10.000 kr.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og vind et rejsegavekort til en værdi af 10.000 kr.