Bliv FDM medlem

- og få en masse fordele til dig og din bil

Kampagnetilbud: Spar 20% første år.

Bliv medlem

Service på bil i udlandet

Service på bilen i udlandet

Der kan være penge at spare ved at få lavet service på bilen i udlandet. Men det er ikke kun prisen, der er afgørende for, om det er en forretning. Du skal lave dit forarbejde grundigt hjemmefra.

Udover at der kan være sprogproblemer, skal serviceomfanget være klarlagt. Du kan nemlig ikke gå ud fra at et givent service, fx 60.000 km, omfatter det samme som i Danmark. Du skal også huske at medregne de omkostninger, der kan være forbundet med turen til det udenlandske værksted.

Find værksted

Service i udlandet betyder for de fleste danskeres vedkommende Sverige eller Tyskland. Hvis du vil undersøge priserne på service i disse lande, finder du mærkeværkstederne via Google. I søgerubrikken skriver du bilmærke og land. Det vil sige Sverige eller Deutschland. Arbejd videre ud fra søgeresultaterne til du finder det værksted, der passer dig bedst.

Kontakt

Ring eller send en mail til det værksted du har valgt. FDM anbefaler, at du sender en mail og får svar pr. mail. Det er vigtigt at have priser og aftaler på tryk. Drejer det sig om service, skal du sende en oversigt over arbejdet, du ønsker udført. Har du valgt et tysk værksted, skal oversigten være på tysk, medmindre det er i Flensburg, hvor værkstederne kan have medarbejdere, der taler dansk. For at værkstedet ikke skal være i tvivl om, hvilken bil du har, skal du oplyse model og stelnummer.

Pris

Priser på serviceeftersyn er oftest standardpriser. Det vil sige, at prisen på service dækker det arbejde, der fremgår af serviceoversigten. Støder mekanikeren på noget undervejs, der kræver adskillelse eller yderligere reparation, koster det ekstra. Det kan man ikke vide på forhånd. Derfor bliver man sommetider overrasket over fakturaens slutbeløb. For at undgå den type overraskelser, skal du aftale med værkstedet, at du skal ringes op, inden yderligere reparationer påbegyndes.

Kvalitet

Værkstedstest i udenlandske tidsskrifter viser, at der er lige så store udsving i kvaliteten, som vi kender det i Danmark. Skal du reklamere over et service foretaget i udlandet, skal du retur til det pågældende værksted.

Klage over service

Hvis du og værkstedet, i forbindelse med reklamation, ikke kan finde en løsning sammen, træder reglen om værneting i kraft. Det betyder for dig, at har du fx fået udført arbejdet i Flensborg, er det retsinstanserne her, der skal afgøre klagen. Du skal altså selv ud og finde en lokal advokat, der kan føre din sag. FDM har ikke mulighed for at hjælpe i udlandet. Når du handler over grænserne inden for EU, så kan Forbruger Europa give dig gode råd inden køb af varer eller tjenesteydelser og hjælpe dig, hvis der opstår problemer efter købet.

Kontakt "Forbruger Europa" for vejledning

Regnskab

Når du skal vurdere, om det kan svare sig for dig at få foretaget serviceeftersyn i udlandet, kan du gøre regnestykket op på flere måder.

Går turen til udlandet udelukkende for at få serviceret bilen, er det med al sandsynlighed en tvivlsom forretning. Alene den arbejdsindtægt du går glip af den dag, du skal tage fri fra arbejdet, vejer tungt i regnskabet. Dertil kommer udgifter til transport og fortæring.

Har du derimod planlagt en rejse til Sverige/Tyskland i forvejen, stiller sagen sig anderledes. Så skal du blot tage stilling til, om du er parat til at gøre det ekstra forarbejde, der kræves. Og om du tør løbe risikoen for at skulle tage en ekstra tur over grænsen, hvis serviceeftersynet ikke bliver udført ordentligt.

Lånebil med til Danmark

Har du behov for en lånebil, mens din bil er på værksted i udlandet, er det muligt at tage den udenlandsk indregistrerede lånebil med retur til Danmark. Det er dog vigtigt, at du først anmelder det til SKAT. Du vil herefter modtage en kvittering, som skal medbringes under kørsel i bilen sammen med lånekontrakten fra værkstedet. Lånekontrakten skal angive, at der er tale om en værksteds lånebil, som er stillet til rådighed for et dansk køretøj. Husk også, at den danske bils registreringsnummer skal være anført. Lånetiden må ikke overstige 30 dage inden for en periode på 12 måneder. Reglerne gælder for den registrerede ejer eller bruger af køretøjet, personer der tilhører disses husstand og ansatte i disses virksomhed.

SE OGSÅ: Underret SKAT om udenlandsk lånebil

FDM anbefaler også:

 

Læs mere om serviceeftersyn på bilen
Se video: Hvad er et serviceeftersyn
For medlemmer: Kontakt FDMs Rådgivning

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

Rediger
 |  Skrevet af: Enevold Christensen
#1Min Seat Ibiza 1,6 TDI 2011 bliver kun serviceret ved Auto Kaim i Leck, fordi både service og pris er betydelig bedre end i Danmark. De fortæller også, når der skal foretages opdateringer og kommer med koden, jeg skal give til Aut seat forhandler i Danmark, samt at det er gratis at få lavet. Desuden har de det der hedder Spar depot, som betyder, at du kan købe et servicehæfte, der gælder for 6 inspektioner. Jeg gav 299 euro. Så er arbejdslønnen betalt for 6 gange, og da jeg selv har olien med, som bliver købt på nettet for 41 euro, koster det kun omkring kr. 120 at komme til service. Sammenlagt ca. kr. 800. Der bliver kigget på bilen ved indskrivning og der aftales, hvad der skal laves. Du skriver under på det, og der er aldrig problemer. Sådan skulle det være i Danmark.

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen