Bliv medlem af FDM i dag

- og få en masse fordele til dig og din bil
Bliv medlem

Flyverust på din bil

flyverust vw boble

Opdager du flyverust på din bil, kan det fjernes med oxalsyreopløsning og en efterfølgende beskyttelse med et lakplejemiddel. Men husk forsigtigt at fjerne eventuelle små ujævnheder først, så du ikke ridser din bil.

Det er ofte, når foråret kommer og bilen bliver vasket fri for det værste snavs, at vi opdager det såkaldte flyverust i bilens lak. Det kan godt betale sig, at få ordnet det med det samme, så det ikke udvikler sig. Flyverust ses som små rustne ujævnheder på bilens lak. Det er forholdsvist simpelt at fjerne.

Det er vigtigt, at du først fjerner de små skarpe ujævnheder på lakken. Mærk forsigtigt med en negl, om du kan løfte ujævnhederne uden at ridse. Hvis du ikke kan fjerne ujævnhederne, så prøv i stedet med en skånsom forbehandling med en petroleums- eller terpentinvædet klud, da partiklerne ofte kan løsnes ad denne vej. Begynd aldrig med at prøve at polere rusten og ujævnhederne væk, da resultatet i værste fald kan blive nogle grimme ridser.

Hvad er flyverust?

Flyverust på din bil skyldes mikroskopiske jernpartikler, der kan sætte sig på bilens lakoverflade og som især ses om foråret når bilen vaskes efter vintervejrets belastning med megen fugt, sjap og vejsnavs. Over tid vil fugt omdanne jernpartiklerne til rust. Hvis ikke jernpartiklerne fjernes eller behandles, kan de give lakken små kratere, der skæmmer udseendet og sidenhen arbejder sig gennem lakken som fører til rustangreb. Typisk kommer jernpartiklerne fra det afslidte materiale i bremser og koblinger, vejbelægning og anden industri. Nogle billister har også oplevet at få flyverust på bilen, når de har benyttet autotog.

Behandle og beskytte

Når ujævnhederne er væk, behandler du rusten med en ti procents oxalsyreopløsning, der efterfølgende skylles grundigt af med vand. Vær opmærksom på, at når du arbejder med kemikalier, skal du være påpasselig med håndteringen. Til slut giver du som beskyttelse et lakplejemiddel. Lakken vil som reglen ikke være forringet eller få mén af flyverusten – heller ikke på lang sigt. Et professionelt bilplejecenter vil også kunne hjælpe med at udbedre flyverust. Og jo bedre lakken er beskyttet inden og gennem vinteren desto større er chancen for at minimere forekomst af flyverust! 

FDM anbefaler også:

 

Hvornår er bilen omfattet af rustgaranti?

Læs mere om vedligeholdelse af din bil

Find plejemidler til bilen i FDMs webbutik

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

Rediger
 |  Skrevet af: Michael Vilnov ...
#2Hold da helt op.
Flyverust, og oxalsyre direkte på lakken.
Jeg må tilslutte mig Michael Christensen - Claybar - det virker.
Hvordan tror FDM og forfatteren af denne artikkel at bilens voks og lakforsegler har det med syre ? tsk tsk tsk, et dårligt dårligt råd...
Rediger
 |  Skrevet af: Michael Christensen
#1skriger lidt i ørene at bruge syre til at fjerne flyverust.

Andet forslag, brug en claybar også kaldet, klargøringsler, vejledning bla findes på http://www.bilpleje.nu/clay-bar/
Der kan også købes midler, på nettet som er Ph neutrale, altså ikke syre, som fjerner flyverusten fx. produktet Iron X

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen