Tjek benzinpriser hos FDM

Benzinpriser

Tjek hurtigt og nemt de aktuelle benzinpriser i dit lokalområde eller på landsplan på www.fdmbenzinpriser.dk.

Benzinpriser går op og ned. Sommetider mange gange om dagen. På FDM benzinpriser.dk er let at få et samlet overblik og gennemskue benzin- og dieselpriser på det danske marked. Du kan til enhver tid tjekke både benzinselskabernes landsdækkende listepriser og de lokale priser, som brugerne dagligt indberetter.

Få benzinpriser på din iPhone, Windows eller Android-telefon

Landsdækkende benzinpriser

Benzinselskabernes listepriser på benzin og dielse opdateres på daglig basis. Det sker i løbet af formiddagen, når benzinselskaberne opdaterer deres priser. De oplyste listepriser er rettet mod private forbrugere. Erhvervskunder bør derfor være opmærksomme på egne prisaftaler. Under listepriserne finder du også priser på fyringsolie.

Lokale benzinpriser

Benzinselskabernes listepriser og de lokale benzinpriser er som reglen forskellige. Selv inden for et mindre lokalområde, kan der være stor prisforskel. Under lokale priser er det nemt at søge og sammenligne lokale benzinpriser rundt om i landet. Prisoversigten er baseret på tal, som forbrugerne selv indberetter til FDM benzinpriser.dk. Jo flere benzinpriser, der indberettes, jo bedre er mulighederne for at finde priser i netop ens eget lokalområde. Så hjælp dine medbilister ved selv at indberette priser på de tankstationer du møder på din vej.

Opret dig som bruger

Det er ganske gratis og nemt at oprette sig som bruger på FDM benzinpriser.dk. Med en personlig profil kan du vælge dine foretrukne lokalområder og tankstationer. Du har også mulighed for at få tilsendt en fast e-mail, når benzinpriserne falder i et af dine lokalområder, eller når der kommer nye indberetninger. 

Benzinpriser på mobilen

Du har også mulighed for at indberette benzinpriser når du er på farten via din mobiltelefon. For øjeblikket er det kun muligt at gøre dette via vores Benzinpriser app til iPhone og vores Min Bil app til Android. Vi arbejder lige nu på en lancering af et splinternyt mobilsite m.benzinpriser.dk, der vil være tilgængeligt for de fleste mobiltelefoner. Det vil være tilgængeligt i starten af det nye år.

Få benzinpriser på din iPhone, Windows eller Android-telefon

FDM tager forbehold for indtastningsfejl fra brugerne. De lokale benzinpriser ligger på oversigten i 24 timer for at sikre, at benzinpriserne er de mest aktuelle. Da benzinpriserne nogle steder ændres mange gange om dagen, er der ingen garanti for, hvor længe den billige pris er gældende.

Poul Erik Holst...
#11Hej Signe

Der må være sket en fejl i forbindelse med bestillingen af dit kort, således at dit FDM medlemskab ikke er blevet registreret. Der skal kryds i en boks for FDM medlemskab og medlemsnummer skal skrives.
Hvis du kontakter Shells kundeservice på telefon 99 33 33 60 (hverdage 8-17), kan de ændre det for dig, således at du får et FDM/Shell Card og kan tanke med FDM-rabat på 25 øre/l diesel.

MVH
Poul Erik Benthin, FDM Fordele
Signe Tronborg
#10Endnu mere "pudsigt" er det, at på betalingsoversigten fra betalingsservice er rabatten kun på 15 øre pr. liter diesel ! mon det er noget FDM vil tage op med Shell ?
Kai Åge Hermann
#9Besynderligt.
Efter at FDM har indgået en rabatordning med Shell, så er prisen på brændstof
forhøjet på alle firmaets discounttanke...
Man kunne næsten få en tanke... ikk..
Kai Åge Hermann
Niels Drewes
#80,23 % benytter windowstelefoner skriver du.
Lad os antage, at alle hustande har en smartphone. I følge wikipedia havde FDM i 2010 238.000 medlemmer/hustande. Med Ovenstående antagelse giver det at 54.740 medlemmer/hustande en windowsphone..
Disse 54.740 medlemmer/hustande bagtaler ca. 620 kr. Om året i kontingent, alt efter hvilken aftale man kan få med jer. Dette giver 33.938.800 kr.
Det kan godt være det er dyrt at udvikle en app, men det bør FDM have råd til. Ellers bør I måske udvikle en HTML5 side der kan det samme som en app, og I får til gode set alle medlemmerne.

Vh

Niels
Lumia 710
Anders Lund
#7Hej Valdemar og Torben, Vi ville selvfølgelig allerhelst kunne tilbyde en løsning til samtlige platforme. Men da det er medlemmernes penge, som vi investerer i nye løsninger, er vi også nødt til at starte med de løsninger, hvor størstedelen af vores medlemmer og brugere er. Vi har lavet en undersøgelse via fdm.dk, hvor medlemmerne har svaret på, hvilke smartphones/tablets de benytter. Undersøgelsen viste, at der stort set ikke er nogle af vores medlemmer, der har en Windows telefon/tablet. Når vi kigger i vores statistik program (Google analytics) over hvilket styresystem vores brugere på fdm.dk har, udgør Windows phone brugerene 0,23% og det var ca. samme tal, som vores spørgeskemaundersøgelse påviste. De samme tal bekræftes af FDIM (Foreningen af danske internetmedier) Dvs. der er ikke særlig mange Windows phone brugere i Danmark ift. Apple og Android brugerne. Vi har dog alligevel indhentet tilbud på, hvad det vil koste at tilbyde vores apps til Windows. Det er desværre nogle meget dyre løsninger, og derfor har vi endnu ikke kunne forsvare at udvikle til Windowsplatformen. Vi følger selvfølgelig løbende med i udviklingen, og da udviklingen går stærkt på det digitale område, kan det sagtens være at situationen vil ændre sig, og så vil vi selvfølgelig også følge med denne udvikling. Derfor har vi også netop fået udviklet en Android app til Motor, som kom i Google Play sidste uge og vi arbejder også på en Motor-løsning, der er bedre optimeret til tablet og smartphones.

Vær opmærksom på at benzinpriser sitet er optimeret til mobil og at det her er hurtigere og lettere at indberette og tjekke priser fra mobil. Jeg håber ovenstående var svar nok.
Mvh Anders Lund, FDM online
Valdemar Sørensen
#6Jeg har købt Nokia Lumia 920
Hvor kan jeg finde apps til windows?
Torben Espenhain
#5Nokia Lumia 900
Hvor kan jeg finde apps til min telefon?
Marc Baumhauer
#4Det må også gælde "rabatter"- det punkt i app'en virker heller ikke efter opdatering til IOS6 ;-)
Ida Marie Hertz-Holm
#3Hej alle sammen,

Vores apps til iPhone virker desværre ikke til iOS 6 lige nu. Opdateringer blev sendt ind til Apple i midten af sidste uge og vi afventer nu godkendelse fra dem. Den skulle gerne komme i løbet at et par dage, hvor opdateringen så går live i App Store og I kan downloade den. Vi beklager ulejligheden og håber I vil have tålmodighed med os,

Mvh. Ida, Onlinekoordinator, FDM
Casper Casper B...
#2næ, prøver også forgæves at uploade når jeg tanker, er der snart en opdatering på vej?

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater


FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr
Back to top