Bliv medlem af FDM i dag

- og få en masse fordele til dig og din bil
Bliv medlem

VW Golf - går på fire og to ben

VW Golf 1.5. Foto: Karsten Meyland Lemche, FDM

Med ny 1,5-liters motor kan VW Golf nu også slå cylindre fra. Det giver bedre økonomi og gør blot Golf til et endnu stærkere kort i klassen.

BiltestVW Golf 1.5 TSI EVO ACT Bluemotion 130 hk Comfortline

En ny motorgeneration er ved at indtage modelprogrammet hos VW, og den har vi nu for første gang prøvet i VW Golf. Der er tale om en 1.5-liters firecylindret benzinmotor, og den skal på længere sigt afløse den nuværende 1.4’er.

I lighed med 1.4’eren har 1.5’eren også fået det avancerede system, der gør det muligt at „koble” to af de fire cylindre fra, når motoren kun kører med lav belastning. Ideen er, at det skal give en benzinbesparelse.

Instrumentbordet er yderst vellykket. Den store skærm i midten er standard. Automatgear (DSG) kan tilkøbes for 18.000 kr.Rent praktisk sker det ved, at man holder ventilerne i de to midterste cylindre lukket, mens man naturligvis også undlader at åbne for benzintilførslen til disse cylindre. Selve ind- og udkoblingen foregår næsten umærkeligt, men man kan se i instrumenthuset, om den kører på to eller fire cylindre.

LÆS OGSÅ: Motors stortest af Opel Astra - Årets bil 2017

Med kun to aktive cylindre ændrer lydbilledet sig en smule, men alt i alt er der tale om en meget vellykket teknisk løsning. Og at den også virker i praksis viser vores forbrugsmåling: Vi kørte denne gang 21 km pr. liter – et flot resultat og en smule længere end i den gamle 1.4’er.

Digitalt instrumenthus er en del af en komfortpakke til 13.000 kr.Som altid er VW Golf en yderst vellykket bil, og med nu både nødbremse og aktiv fartpilot som standardudstyr er det en bil, der er svær at komme uden om.

Testinfo om VW Golf:

VW Golf 1.5 TSI EVO ACT Bluemotion 130 hk Comfortline
251.730 kr. (nye afgifter)

Plus:
Motor
Udstyr
Komfort

Minus:
Udstyrslinjen Comfortline kan bl.a. byde på friskluft til bagsædet.Ikke tre års garanti

Motors tal:
Målt forbrug: 21 km/l
Beregnet økonomi: 2,95 kr./km

Se alle tekniske data i FDMs bildatabase

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen