Bliv medlem af FDM i dag

- og få en masse fordele til dig og din bil
Bliv medlem

Kia Optima Plug-in Hybrid - økofamiliebilen du kan betale

Kia Optima Plug-in Hybrid. Foto: Karsten Meyland Lemche, FDM

Opladningshybriden er en elbil med en benzinmotor til lange ture. Kias store og praktiske Optima er et prisvenligt bud på en grøn familiebil.

BiltestKia Optima Plug-in Hybrid SW

Mange vil gerne have en elbil, men kan ikke få rækkevidden og ladetiderne til at slå i takt med familiens rytme. Her kommer opladningshybriden ind. Den fungerer som elbil til kortere ture i hverdagen, og som hybridbil, de gange strømmen ikke rækker.

To motorteknologier i samme bil er dyrt, men Kia Optima Plug-in Hybrid koster blot 366.000 kr., og det er inklusive batterier, automatgear og en meget lang udstyrsliste. Den er dermed den økonomisk mest attraktive øko-familiebil.

LÆS OGSÅ: Duel mellem opladningshybriderne BMW 330e og VW Passat GTE

Designet er meget glat og anonymt. Optima er en stor bil, og normalt får du et stort bagagerum. Men hybridteknologien gør, at bagagerummet kun er 440 liter, hvor en normal Optima har 552 liter. Foto: Karsten M. Lemche, FDMUd over denne stationcar findes Kia Optima også som opladningshybrid i sedan-format. Men stationcaren er at foretrække. Dels er batteriet lidt større, så den kan køre længere på en opladning, dels er bagagerummet ulig mere praktisk, og så kan du trække op til 1.500 kg på krogen. Sedan-modellen må trække 0 kg.

Optima Plug-in Hybrid er på mange måder sammenlignelig med VW Passat GTE. Men prisen er næsten 75.000 kr. lavere, og du kan glæde dig over rigtig god plads i kabinen, især hvis du indfinder dig på bagsædet. Bagagerummet er dog kun på 440 liter, hvilket ikke er prangende for en stationcar, men det skyldes batterierne til hybridsystemet.

Lidt elbil – måske for lidt

De mange knapper får kabinen i Optima til at se lidt gammeldags ud. Lædersæderne er ekstraudstyr til 25.000 kr., mens plastiksyningerne på instrumentbordet er standard.Alle elbiler og opladningshybridbiler har automatgear, og det fungerer udmærket i Kia Optima. Især fordi det spiller sammen med den adaptive fartpilot, der virker ned til stilstand og dermed kan bruges i køtrafik.

Ladeporten sidder foran førerdøren. Så glemmer man ikke at tage stikket ud, før man sætter sig ind i bilen. Du skal bruge et type2-stik, der er den nye europæiske standard.Elmotoren er ikke særlig kraftig, og det mærkes, når man udelukkende kører på strøm. Her har GTE-konkurrenterne Golf og Passat fra VW mærkbart kraftigere motorer.

Læs mere: Se hvad bilen koster på biler.dk 

Mere irriterende er det, at benzinmotoren fra tid til anden starter, selvom man har valgt eldrift. Det er kun kortvarigt, og motoren standser kort efter. Men det ødelægger lidt oplevelsen af at have en bil, der også fungerer som elbil.

Sort i sort

Der er umanerlig god benplads på bagsædet af Optima, også på opladningshybriden. Bemærk også friskluftdyser til bagsædet og panoramataget. Sidstnævnte koster 20.000 kr. Efter en længere køretur faldt blikket på instrumentbordet, hvor de synlige syninger viste sig at være lavet i plastik. Kombineret med meget stort plast og lige vel mange knapper i kabinen trækker ned i oplevelsen af at køre i en moderne bil.

Det samme gør gearstangen, der ligner noget fra 90’erne. Hvorfor har Kia ikke gjort som Tesla, og fjernet startknappen og lavet en mere intelligent gearstang?

LÆS OGSÅ: Motors test af opladningshybriden VW Golf GTE

Det er ærgerligt, at Kia ikke har lavet et mere inspirerende design, især fordi de har en meget vellykket 8”-trykskærm, der virker så moderne. De praktiske forhold i bilen er ganske udmærkede, med god fraægningsplads.

3 timers opladning

Trykskærmen har både TomTom-navigation, Apple CarPlay/Android Auto og kan naturligvis vise alskens vigtig viden omkring strømforbruget.Hvis man køber en elbil eller en opladningshybrid, bør man anskaffe sig en type2-lader. Så kan du oplade Optimaen på tre timer, med almindelig stikkontakt tager det dobbelt så lang tid.

Uanset lademulighed vil alle kunne lade deres bil i løbet af natten og dermed køre på strøm om dagen. Kia opgiver distancen med eldrift til 62 km, vi opnåede 53 km, hvilket er meget flot ved blandet kørsel, herunder også motorvejskørsel.

Samlet set er Kia Optima Plug-in Hybrid en vellykket model. Bagagerummet er lidt hæmmet, men med 440 liter vil de fleste kunne pakke til ferieturen sydpå. Og til hverdag vil man glæde sig over modellens meget høje udstyrsniveau, automatgearet og ikke mindst at køre på strøm de første godt 50 km.

Testinfo om Kia Optima:

Der er to kopholdere bag jalousilågen til højre for gearstangen og god fralægningsplads foran den. Selve gearstangen virker lidt gammeldags og stikker ud i en så teknisk moderne bil.Kia Optima Plug-in Hybrid SW
365.574 kr. (nye afgifter)

Plus:
Pris/garanti
Trykskærm
Pladsforhold

Minus:
Kabine design
Elmotor styrke

Motors tal:
Målt rækkevidde: 53 km
Beregnet økonomi: 4,30 kr./km

Se alle tekniske data om Kia Optima i FDMs bildatabase

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater