Gælder indtil 19/3 2017

Spar 20% på FDM medlemskab

Kampagnepris lige nu 512 kr. Normalpris 640 kr.

Hvad betyder connected car?

Min bil. Mine data. Illustration: FDM

Flere biler er i dag såkaldte connected cars. Det vil sige, at der automatisk sender informationer fra bilens computer til fx bilfabrikken. Det kan have både fordele og ulemper for dig som bilejer.

Siden årtusindskiftet har flere og flere biler som udgangspunkt været en såkaldt "connected car".

Hvad betyder "connected car"?

Frit oversat betyder "Connected Car", at der er tale om en "forbundet bil". Lidt simplificeret betyder det, at der i bilen er en computer, som via internettet sender informationer fra bilen til enheder og tjenester uden for bilen. Informationerne sendes automatisk og uden accept fra bilejeren. 

Hvilke informationer opsamles?

Bilens computer opsamler konstant informationer om fx din kørsel og bilens tilstand. Disse informationer kan lagres i bilens computer, så de kan hentes ved lejlighed. Det kunne fx være, når du har bilen på værksted. Men en del af informationer sendes uden din viden til tjenester og enheder uden for bilen. Bilfabrikkerne får fx automatisk informationer om, hvordan du kører bilen (normal, sport, eco), hvor mange køreture du har inden for forskellige km-intervaller (kørselsmønster) og hvor ofte sædet justeres (skift mellem førere).  

FDM har sammen med de europæiske bilklubber via FIA  undersøgt, hvad der sendes af oplysninger fra en tilfældigt udvalgt bil med konventionelt brændstof og en tilsvarende elbil.

Fra en dieselbil blev der sendt følgende oplysninger:

  • Km-stand og maksimalt omdrejningstal pr. tur
  • Antal køreture: 0-5 km, 5-20 km, 20-100 km, over 100 km
  • Oplysninger om anvendt køreprogram (normal, sport, eco)
  • Oplysninger om anvendelse af lys på bilen
  • Oplysninger om, hvor ofte sædet justeres (skift mellem førere)
  • Oplysninger om, hvilken musikkilde der benyttes (CD, radio etc.)
  • Oplysninger om antal gange, sikkerhedsselerne har været strammet op automatisk (fortæller om kørselsmønster) 

Fra en opladningshybrid blev der, ud over ovenstående informationer, også sendt følgende oplysninger:

  • Komplet liste over lagrede fejlkoder
  • Status på batteri (elbil)
  • Oversigt over offentlig transport (tog, bus etc.) ved p-plads
  • Data på brug af benzinmotor (i3 REX)
  • Antal og type af opladninger samt tilhørende km-tal
  • Liste over de seneste 16 ladestationer
  • Liste over de seneste 100 parkeringssteder

Hvad kan fordelene være?

En del af de informationer, der opsamles, kan med fordel bruges, når bilen fx er til service eller reparation.  Værksteder kan via bilens computer blive klogere på, hvad der eventuelt kan være problemet med bilen. Desuden kan informationer også sendes til bilen, således at et stykke software kan opdateres uden du skal på værksted. Det gælder især for elbiler. En anden fordel er, at der i en række nyere biler er et nødkaldesystem. Her ville det fx være muligt automatisk at sende bilens nøjagtige position til alarmcentralen.

Hvad er udfordringen? 

Nogle af de helt store udfordringer er, at det i dag ikke er offentlig kendt, hvilke oplysninger der opsamles, og hvad der sker med oplysningerne. Desuden er det i dag bilfabrikken, der ejer oplysningerne og ikke dig som bilejer. Informationer om din kørsel kan bruges til din fordel, men oplysningerne kan også bruges mod dig. Hvis en bilfabrik vurderer, at  du ikke har kørt bilen efter deres foreskrifter, kan du måske risikere, at de pludselig ikke vil udbedre fejl og skader på bilen og måske stille spørgsmålstegn ved bilens garanti. I dag er der heller ikke en lovgivning, der sikrer dig mod, at dine oplysninger deles med 3. part. Du kan altså risikere, at udenforstående i en eller anden grad kan få oplysninger om din færden. Hvorfor skal en bilfabrik fx have informationer om de sidste 100 steder, du har parkeret bilen?   

Det mener FDM

I dag er det bilfabrikkerne, der har alle oplysninger om din bil. Det er FDMs klare holdning, at de informationerne, der opsamles i bilen, skal tilhøre bilens ejer. Det er så op til bilejeren at give tilladelse til, at fx værksteder og andre må få adgang til informationerne.

FDM arbejder sammen med de øvrige søsterklubberne i Europa på, at der kommer en lovgivning på området og en øget forbrugerbeskyttelse. I den forbindelse ønsker FDM og de øvrige bilklubber klarhed over følgende spørgsmål:

  • Hvilke data opsamler en moderne bil?
  • Hvor opbevares de opsamlede data?
  • Hvor lang tid gemmes de mange data?
  • Hvad er formålet med at opsamle data?
  • Hvem har adgang til de opsamlede data?
  • Hvilke data har bilejeren selv adgang til?

LÆS MERE: Se temasektion om MyCarMyData

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr

FDM netbutik

Stort udvalg af bil- og campingudstyr