Bliv medlem af FDM i dag

- og få en masse fordele til dig og din bil
Bliv medlem

VW Polo - maximeret minibil

VW Polo. Foto: VW

Den nye generation af VW Polo byder på plads, teknik og sikkerhed vi ikke før har set i den populære minibilsklasse. Priserne begynder ved 160.000 kroner.

Designmæssigt ligner Polo stadig en Polo, men alt er nyt, og udvendigt kan bilen fås med LED-baglygter og bakkamera. Foto: VW og Søren W. Rasmussen, FDMMotor mener: Det er svært at være andet end begejstret for den nye Polo. Plads, køreegenskaber, komfort og den generelle kvalitetsfornemmelse imponerer, og så ser bilen samtidig godt ud.

VW Polo er i den grad blevet opdateret, når den nye, sjette generation når de danske forhandlere til november. Motor har allerede haft lejlighed til at prøve bilen, og det er en meget vellykket opdatering med fokus på plads, komfort, sikkerhed og smarte løsninger.

Den nye Polo er bygget på det, VW kalder MQB-platformen, som dækker over en bilserie med tværstillede motorer og i dette tilfælde forhjulstræk. I Polo’s tilfælde er dimensionerne øget betydeligt i forhold til forgængeren, og ikke mindst den vigtige afstand mellem for- og baghjul er vokset med hele ni cm.

SE OGSÅ: FDMs bilguide med de aktuelle biler på markedet

Designet er strammet op, og nu har Polo fået større slægtskab med VW Golf. LED-forlygter er ekstraudstyr. Polo fås udelukkende med fem døre.Det giver alt i alt en bil, der ser bred, lang og lav ud, og hvor pladsen indvendigt føles meget imponerende. Selv ved bagsædet finder to store passagerer let plads – også selv om de to forreste er af anselig størrelse. Bagagerummet er ligeledes vokset betydeligt fra 280 til nu 351 liter.

Diesel på vej ud

Motorprogrammet omfatter primært den velkendte trecylindrede turbomotor på 1.0 liter. Den fås i versioner med enten 95 eller 115 hk, og selv den lille udgave gør et forbilledligt arbejde. Det behøver på ingen måde at være vildere – brug i stedet pengene på det velfungerende DSG-automatgear, der også i Polo føles som en klar opgradering af bilen.

En stor 8-tommers trykskærm er standard i alle udgaver, og man kan tilkøbe farvepaneler langs instrumentbord, gearstang og dørsider.En lille 1.0-liters version uden turbo bliver billigste udgave til godt 160.000 kr., men den er på ingen måde det bedste køb, da den er bundet til laveste udstyrsniveau med bl.a. et lidt tarveligt instrumentbord.

LÆS OGSÅ: Duel mellem minibilerne Kia Rio og Suzuki Baleno

Pladsforholdene er øget betydeligt i forhold til den gamle Polo, og nu får fire voksne snildt god plads i bilen.Regn i stedet med en udgangspris på cirka 190.000 kr. for den omtalte 95 hk-udgave i det mellemste udstyrsniveau, Comfortline. Her får man både adaptiv fartpilot, nødbremse, der bremser for fodgængere og biler samt en stor 8-tommers farveskærm, der i den grad pynter i bilens mere lækre kabine.

Man kan også købe Polo med en 1.6-liters dieselmotor. Men den er dyr, støjer og er på ingen måde så frisk i afsættet som den lille benzinmotor. Og da forbrug og ejerafgift ikke gør den til en økonomisk fordel for ret mange, er dieselandelen i Polo-klassen uden tvivl på vej ned.

Harmoniske køreegenskaber

Pladsen i bagagerummet er vokset markant fra 280 liter til nu 351 liter. Bunden kan placeres i to niveauer, og generelt er der rigtig god plads.Motors første møde med Polo fandt sted i og omkring Hamborg, hvor vejnettet byder på både knudrede småveje og en herlig Autobahn med fri fart. Begge dele klarede den lille tysker på overbevisende vis, og særligt på motorvej kan man glæde sig over en oplevelse fri for motorstøj, samt et styretøj der hele tiden holder bilen på ret kurs. Det kan man blive ved med i timevis.

I byen er Polo også letkørt, og selvom det er en helt ny bil, føler man hurtigt, at man aldrig har kørt andet. Udgaven med DSG-gearet er dog en anelse mere afslappende at køre, og her er særligt skiftegrebene ved rattet en sjov oplevelse, man ind i mellem kan muntre sig med.

LÆS OGSÅ: Test af hybrid-minibilen Toyota Yaris

Den adaptive fartpilot virker mellem 0 og 210 km/t. i udgaver med automatgear, og fra 30 til 210 km/t. i udgaver med manuelt gear. Merprisen for DSG-gearet er 20.000 kr.

Samlet set er sjette generation af VW Polo en oplevelse, der kommer tæt på en VW Golf – og set i det lys skal Polo nok blive en succes fra dag et.

VW Polo 1.0 MPI Trendline

Cylindre3
Motorvolumen, ccm999
Ventiler12
Hk v. omdr.75 – 6.200
Nm v. omdr.95 – 3.000
Længde-bredde-højde, cm405 – 175 – 146
Akselafstand, cm254,8
0-100 km/t, sek.14,9
Topfart, km/t170
Forbrug, km/l20,8 km/l. 110 g/km (CO2)
Pris, kr.Cirka 164.000 kr.

VW Polo 1.0 TSI Trendline

Cylindre3
Motorvolumen, ccm999
Ventiler12
Hk v. omdr.95 – 5.000
Nm v. omdr.175 – 2.000
Længde-bredde-højde, cm405 – 175 – 146
Akselafstand, cm254,8
0-100 km/t, sek.10,8
Topfart, km/t187
Forbrug, km/l22,7 km/l. 101 g/km (CO2)
Pris, kr.Cirka 178.000

VW Polo 1.0 TSI Highline

Cylindre3
Motorvolumen, ccm999
Ventiler12
Hk v. omdr.115
Nm v. omdr.Ikke oplyst
Længde-bredde-højde, cm405 – 175 – 146
Akselafstand, cm254,8
0-100 km/t, sek.Ikke oplyst
Topfart, km/tIkke oplyst
Forbrug, km/l21,7 km/l. 105 g/km (CO2)
Pris, kr.Cirka 210.000

VW Polo 1.6 TDI Comfortline

Cylindre4
Motorvolumen, ccm1.598
Ventiler16
Hk v. omdr.95 – 3.250
Nm v. omdr.250 – 1.500
Længde-bredde-højde, cm405 – 175 – 146
Akselafstand, cm254,8
0-100 km/t, sek.Ikke oplyst
Topfart, km/tIkke oplyst
Forbrug, km/l26,3 km/l. 97 g/km (CO2)
Pris, kr.Cirka 213.000

Gå ikke glip af bilviden og gode tilbud

Få bilnyheder, gode råd om vedligeholdelse af bilen samt aktuelle tilbud fra FDM.

4 kommentarer

  Opret ny kommentar
Rediger
 |  Skrevet af: Niels J. Nielsen
#4"En stor 8-tommers trykskærm er standard i alle udgaver"

"Regn i stedet med en udgangspris på cirka 190.000 kr. for den omtalte 95 hk-udgave i det mellemste udstyrsniveau, Comfortline. Her får man både adaptiv fartpilot, nødbremse, der bremser for fodgængere og biler samt en stor 8-tommers farveskærm"

Så 8-tommers trykskærm i laveste udstyrsniveau er sort/hvid ?
Rediger
 |  Skrevet af: Jesper Dalsgaard
#3Lidt supplerende spørgsmål Omkring bagagerum? Er der mulighed for, at have dobbelt bund, som i den nuværende model 5? Eller der bare mulighed for justering af højden. I den oprindelige lancering i Tyskland, talte man op 2 diesel udgaver, en 85 og en 90 Hk udgave, kommer de begge til DK? Er der tale om, at man kan få den "lille" udgave med DSG, eller er den forbeholdt 90Hk udgaven? Noget udspil omkring leveringsprisen for det digitale display ved rattet i DK, har hørt tyske priser på omkring 400 Euro. Krydser fingre for, at bestillingen snart bliver mulig.
Rediger
 |  Skrevet af: Søren Wang Rasmussen
#2Hej Svend-Erik,
Det er billedet der snyder - der er sjælden god plads ved bagsædet - både med hensyn til knæplads og loftshøjde.
mvh
Søren W. Rasmussen, bilteknisk redaktør, FDM-Motor
Rediger
 |  Skrevet af: Svend-Erik Rasmussen
#1Det ser ud, som om din frisure er i nærkontakt
med himlen, Søren W. Snyder billedet lidt, eller
er det lidt småt med loftshøjden ved bagsædet?

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <p> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd><span><div><br />
  • Internal paths in double quotes, written as "internal:node/99", for example, are replaced with the appropriate absolute URL or relative path.
  • Filter for image paths to CDN URLs

Yderligere information om inddataformater

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen